Foto af Lisbeth Birkelund Simonsen

De 10 miljøbud på hjemmelavet papir

Aktiviteten består af at lave sit eget papir, og skrive selvlavede miljøbud på. Buddene kan være meget forskellige. Man kan med fordel lave ”aktive” bud såsom ”saml 10 stykker affald op fra naturen om ugen”, men de kan også være af mere refleksiv karakter.

Eksempler på miljøbud kan være; Sluk lyset i de rum I ikke er i, lad ikke vandet løbe mens du børster tænder, sorter jeres affald, saml affald op i naturen

Hjemmelavet papir – fremgangsmåde

Rammen

Først skal man have lavet en ramme i størrelsen man ønsker sit papir i. Rammer til papir kan enten købes i hobbybutikker eller laves selv. Laver I rammerne selv skal I enten lave en firkant af træ eller købe en fotoramme med udtageligt glas. På den ene side sætter i så et finmasket net eller et stykke fra et gammelt lagen.

Nu er I klar til at lave jeres eget papir.

Papiret

  1. Riv papiret i små stykker på ca. 2×2 cm (Pas på ikke at bruge for meget papir fra reklamer, da mørke farver gør papiret mørkt)
  2. Put alle papirstykkerne i en spand og hæld varmt vand over. Rør godt rundt, så papiret ikke samler sig på bunden (Jo mere vand, jo tyndere papir)
  3. Lad massen trække minimum en time.
  4. Blend massen eller giv det en tur med håndmixeren. Konsistensen skulle gerne være som tyndtflydende grød.

Rør altid rundt i massen inden i bruger den, så pulpen ikke falder til bunden. Er spanden stor nok kan I nedsænke rammen i massen, eller I kan bruge en suppeske til at hælde massen ned i rammen. Husk at nettet skal være nederst.

Derefter flytter I rammen med pulpen over på en bunke gamle aviser eller viskestykker, som at suge væsken fra. Tryk godt på pulpen får at få så meget væske fra som muligt. Derefter vendes rammen så papiret kommer ud. Så kan rammen bruges igen og papiret skal blot tørre.

Papiret kan dekoreres mens det er vådt. Klip eller riv små figurer ud af gamle aviser eller reklamer og læg figurerne på det våde papir. Figurerne absorbere noget af vandet og sætter sig fast i papiret mens det tørrer. Papiret kan lægges i pres mellem tunge bøger for at blive glattet ud.

Når papiret er tørret færdig kan man skrive sine miljøbud på sit hjemmelavet papir.

Tid
60 – 120 min
Deltagere
2
40
Udviklingsområder
Åndeligt
Socialt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu