Bag hvedeknopper
Skal dine spejder lære om højtiderne, og er glad for at lave mad, så skal i måske prøve at bage hvedeknopper.
Ingredienser:
- 100 g blødt smør
- 1⁄2 tsk groft salt
- 1 spsk sukker
- 1 tsk kardemomme
- 2 dl mælk
- 40 g gær
- 2 æg
- 450 g hvedemel
- + et sammenpisket æg til at pensle med
Fremgangsmåde:
- Lun mælken op til omkring 35 grader og rør æg, gær og sukker i den lune mælk.
- I en skål blandes mel, salt, kardemomme og det bløde smør smuldres i melblandingen.
- Ælt nu de to blandinger sammen til dejen bliver smidig og lækker.
- Kom dejen i en skål til hævning i en time. (kan også koldhæve i køleskabet natten over, brug i så fald kun 15 g gær).
- Tag dejen ud på et bord, drysset med mel og ælt den godt igennem.
- Del dejen i 16 og form 16 boller, som sættes tæt, men uden at røre hinanden på en bradepande med bagepapir. Kom et rent viskestykke over og lad dem efterhæve i 45 min.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, hvorefter de bages i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 12-15 minutter.
- Skæres midt over og ristes, hvorefter de spises med kold smør.