Åndens frugt

Denne aktivitet går ud på at spejderne er kreative, samtidig med at de får tænkt over, hvordan det er passende at opføre sig.

Åndens frugter er beskrevet i Galaterbrevet af apostlen Paulus. “Ånden” henviser her til Helligånden. I Det nye testamente bliver ordet frugt især brugt som et billede på god opførsel og personlighed. Åndens frugter er de “frugter”, et menneske besidder ved at følge den kristne tro og er et billede på den måde, Helligånden virker “i” os.

Den vigtigste af frugterne er kærlighed, og de efterfølgende otte frugter er: Glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. På linket til højre kan du hente et dokument, som viser forslag til huskeregler til de 9 dyder, som er koblet op på 9 frugter.

Aktiviteten drejer sig om, at spejderne skal lære disse 9 dyder/frugter at kende. Man kan selv vælge, hvor meget i dybden man går med bibelfortællingen alt efter alderen på spejderne.

De 9 dyder kanlæres ud fra frugter, og beskrivelse kan ses på linket i højreside, hvor der er en pdf-fil, som kan printes ud. Herefter skal spejderne lave frugterne i ler, karton, male dem eller noget fjerde. Disse kreationer skal pynte i spejderhuset og minde alle om, hvordan man skal opføre sig. Det kan evt. trænes efter nogle møder, om spejderne stadig kan huske, hvilke dyder hver frugt symboliserer.

Tid
60 – 120 min
Deltagere
3
20

Flere aktiviteter

Menu