
Støt os
Foto: Johny Kristensen
Du kan støtte os
Du kan støtte KFUM-Spejdernes arbejde og sikre godt og udviklende spejderarbejde for børn og unge på mange måder.
Her på siderne har vi samlet nogle af mulighederne. Du kan blandt andet give en skattefri gave til KFUM-Spejderne eller lave et projekt med os, hvor vi sammen arbejder for at rykke verden - med vilje.

Træk din donation fra i skat
KFUM-Spejderne i Danmark er godkendt til at kunne modtage gaver, som du kan trække fra i skat. Når du donerer, kan du selv vælge, om pengene skal gå til en friplads, til en særlig gruppe eller direkte til korpset.
Der må aldrig være en modydelse for en skattefri gave.
Støttemedlemmer og sponsorer kan med fordel give deres bidrag til gruppen og samtidig få et skattemæssigt fradrag. Kravet for, at du som giver kan få et skattemæssigt fradrag er, at beløbet sammen med dit CPR-nummer indberettes til SKAT. I praksis sker det ved, at du indbetaler din gave til KFUM-Spejderne, og sammen med indbetalingen oplyser du det CPR-nummer eller CVR-nummer, som gaven skal indberettes på, og hvem der skal modtage pengene. KFUM-Spejderne indberetter beløbet direkte til SKAT for dig, nemt og sikkert.
Sådan støtter du os
Herunder kan du se, hvordan du har mulighed for at støtte KFUM-Spejderne i Danmark.
Medlemsservice (kræver ikke login)
Betal et valgfrit beløb til korpset, et projekt eller en lokal gruppe direkte i vores Medlemsservice - det kan du nemt gøre uden login.
Vi sørger også for, at dit CPR/CVR-nummer bliver oplyst til SKAT. Dit CPR/CVR-nummer opbevares fortroligt.
Der er også mulighed for at oprette en fastgiveraftale med årlig eller månedlig betaling.
MobilePay
Du har mulighed for at overføre et valgfrit beløb via Danske Banks mobil-app MobilePay
Send beløbet til tlf.nr: 72642

Praktisk information
Husk at notere dit CPR-nummer samt den gruppe eller det distrikt pengene skal tilfalde.
Bankoverførsel
Du kan også indbetale et beløb til Danske Bank
på kontonummer: 4183-4330164069
Husk at oplyse modtager af gaven og dit eget CPR-nummer eller CVR-nummer.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om mulighederne for at støtte KFUM-Spejdernes arbejde, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@kfumspejderne.dk eller ringe på 70 10 26 66.