Søg et legat til dit barns ferieaktiviteter

Se her, hvordan du som eneforældre kan søge om økonomisk støtte til blandt andet spejderlejre.

Foto: Ole Thye Gram

Alm. Brand Foreningen 1792 og Foreningen Enestående Forældre er gået sammen om at skabe Alm. Brand Foreningens Legat til feriefællesskaber.

Formålet med legatet er at give børn og unge fra familier med eneforældre i økonomisk pressede situationer en mulighed for at komme til fællesskabsorienterede aktiviteter i skoleferien. Dette indebærer fx spejderlejre.

Hvem kan søge?

Du og dit barn kan søge om legatet, hvis:

  • Du er eneforældre
  • Dit barn er mellem 6 og 17 år
  • Du har et dokumenteret økonomisk behov (fx hvis du modtager kontanthjælp, SU eller tilsvarende indkomst)

Hvad kan man søge til?

For at blive modtager af legatet skal ferieaktiviteten opfylde følgende krav:

  • Den skal vare i minimum tre dage (det er ikke afgørende, om der er overnatning)
  • Den skal foregå i Danmark
  • Den skal være arrangeret af ikke-kommercielle foreninger, kommunale tilbud eller selvejende institutioner

Du kan søge om penge til selve aktiviteten, men ud over det kan du også søge om tilskud til transport eller til udstyr. Der kan søges til én ferieaktivitet pr. barn pr. år.

Hvordan søger man?

Hvis du og dit barn lever op til kravene for legatet, kan du søge gennem Enestående Forældres digitale ansøgningssystem.

Læs mere om legatet og ansøgningen på Enestående Forældres hjemmeside.

Læs også

Menu