KFUM-Spejderne modtager støtte til 'Naturens Stemmer'

KFUM-Spejderne i Danmark har fået bevilget 749.000 kr fra Friluftsrådet til det nationale udviklingsprojekt Naturens Stemmer.

Foto af Lasse Mørch

Projektet skal styrke børn og unges friluftsliv, naturforståelse og klimabevidsthed gennem sanselige og meningsfulde oplevelser i naturen. Naturens Stemmer tilbyder både et legende naturdannelsesforløb for børn på 8–11 år og en klimaambassadørordning for unge på 12–18 år. Her lærer spejdere at tage ansvar, handle lokalt og formidle natur- og klimaværdier til deres fællesskaber. Gennem workshops, netværk og materialer vil projektet engagere tusindvis af børn og unge i en bæredygtig fremtid med naturen som medspiller.

Kristian Rostgaard, konstitueret generalsekretær udtaler:

Friluftsrådets opbakning betyder, at vi i KFUM-Spejderne får støtte til at udvikle naturdannelsesforløb og et klimaambassadør-netværk for børn og unge. Gennem nye spejderaktiviteter vil vi styrke børns naturglæde og give unge redskaber til at tage lederskab i den grønne omstilling.”

Med Naturens Stemmer tager KFUM-Spejderne endnu et skridt mod at gøre naturen og friluftslivet til en stærk drivkraft for fællesskab i hele landet.

Vil du være med?

Har du lyst til at blive en del af rejsen eller bare høre mere? Måske drømmer du om at følge udviklingen af vores naturdannelsesforløb – eller mærker du allerede et spirende klimaambassadør-hjerte, der vil i gang? Så tøv ikke med at række ud til udviklingskonsulent Frederikke Møller Helvad på mail fmh@kfumspejderne.dk

Projektetforløb

Naturforløbene planlægges i perioden fra 1. november 2025 til udgangen af 2026. Herefter gøres de tilgængelige for spejderledere og bliver implementeret i organisationen gennem workshops, events og aktiviteter.

Læs også

Menu