
Er I klar til leg, fantasi og eventyr i naturen? - Spejdere er vilde med at være i naturen og især bævere og ulve. De går på opdagelse og giver fantasien frit løb, når de er til spejder.
De nye t-shirts til børn – der kan købes i Eventyrsport – er designet til, at de mindste spejdere føler sig seje i fede farver og motiver. KFUM-Spejdernes kernefortælling handler blandt andet om, at spejdere går på opdagelse i naturen, og at man kan meget mere, end man selv tror. Det afspejler sig i designet, hvor farver og udtryk understøtter glæden ved at være nysgerrig, modig og som en del af spejderfællesskabet.
Tankerne bag designet er, at bævere og ulve kan vælge deres yndlingsfarve og have t-shirten på – både til spejder og i skole.
Kig ind på eventyrsport.dk og find de fine t-shirts online i fire forskellige størrelser og fem forskellige farver. Husk spejderrabatten 'Spejder10'.