Nye PowerPoint-skabeloner til KFUM-Spejderne

KFUM-Spejderne har lanceret to nye PowerPoint-skabeloner, der hjælper spejdergrupper med at kommunikere effektivt og i tråd med vores visuelle identitet.

  • Foto: Ole Thye Gram
    Foto: Ole Thye Gram

To nye skabeloner til præsentation er nu tilgængelige for alle KFUM-Spejdere!

Skabelonerne er udarbejdet som et værktøj til grupper for visuelt at styrke og understøtte vores fælles grønne spejderånd, når vi kommunikerer. De er ligeledes udarbejdet med henblik på at gøre det nemt og tilgængelig for alle grupper at lave en præsentation og blot fokusere på det indholdsmæssige. I skabelonerne er der nemlig allerede indsat skrifttyper: Overskrifter og brødtekst. Samtidig er der mulighed for at flytte rundt på grafiske former, illustrationer etc. så det passer til præcis dit indhold.

To forskellige skabeloner

Gruppen kan vælge mellem to skabeloner alt efter, hvem der skal præsenteres for, eller hvilket budskab man ønsker at fokusere på.

Den ene skabelon er primært fotobåret og understøttes at organisationen grønne farver, med mulighed for at supplere teksten med grafiske former eller ikoner. Sidstnævnte kan I flytte rundt på og de grafiske former er gode til at fremhæve tekst eller noget, man skal være ekstra opmærksom på.

Den anden skabelon er bygget op omkring organisationens legende og farverige illustrations univers hvor fantasirammen kommer til sin ret. Her kan illustrationerne også flyttes rundt og tilpasses tekst og indhold.

Begge skabeloner tager naturligvis udgangspunkt i KFUM-Spejdernes visuelle identitet som findes på tværs af alle vores kanaler. Hop ind på spejdertrykken.dk hvor gruppen har adgang til endnu flere værktøjer, der hjælper jer med at skabe synlighed i jeres lokalsamfund. Her har I adgang til kampagner, skilte, flag, plakater og meget mere.

Find og download skabelonerne her.

Ovenfor ses et udpluk af de nye slides. Rigtig godt fornøjelse!

Skabelonerne kan findes på hjemmesiden under ‘Kommunikation’ og i Canva.

Læs også

Menu