Grazat inviterer vennerne med til spejder

Der følger både tatoveringer og spejder-invitationer med i det kommende Grazat. Temaet er bålhygge, og så er der postkort fra sommerens lejre.

Udklip af forsiden af Grazat nr, 3, 2024
Forsiden på Grazat 3, 2024

I dette nummer har redaktionen lavet et mini-tema om bål: Bålhygge, lejrbål og optænding af bål. Her kan børnene (og deres forældre, når de tager bladet med hjem) lære om, hvad et lejrbål kan indeholde og de kan lære om forskellige båltyper.

I DIY kan børnene få inspiration til at lave flotte bladtryk, og så er der masser af opgaver og gåder, som der plejer at være. 

Tatoveringer og mærket ‘Tag en ven med’

Derudover får børnene også et ark med flotte tatoveringer med bladet denne gang. De kan dele dem med en ven – eller invitere vennen med til spejder. På bagsiden er nemlig trykt to flotte invitationer, som børnene kan bruge til at invitere en ven med til spejder. Når vennen har været med til spejder en gang, kan børnene få mærket ’Tag en ven med’.

Postkort fra sommerens lejre

Denne sommer har Grazat ikke været på besøg hos en gruppe, men i stedet fået postkort fra grupper på sommerlejr. Her fortælles om både om troldmandslejr, hvordan det er at slå telt op under et skybrud, hjemmelavet pizza og Danmarks længste banansplit! Hvordan sådan en ser ud, kan du se her – og læse mere om i Grazat # 3, 2024.

I tvivl om, hvordan gruppen får Grazat?

Grazat er KFUM-Spejdernes børneblad til alle bævere og ulve.

Grazat sendes til gruppens bladmodtager. Det er derfor ekstra vigtigt, at deres adresse er rigtig i Medlemsservice, ligesom der skal være både mobilnummer og mail på vedkommende, da der sendes besked om, hvor pakken skal hentes, hvis ikke den kan afleveres på adressen. Hvis gruppen ikke modtager Grazat eller er i tvivl om, hvem det bliver sendt til, så kan I altid tjekke, hvem der er jeres bladmodtager i Medlemsservice. 

Læs også

Menu