Den enorme færge på 44 meter blev bygget på en enkelt dag i et samarbejde mellem spejdere i alderen fra ulve til seniorer. Sommerlejrens tema for Djurs distrikt ‘Fællesskab på tværs’ blev dermed opfyldt til fulde, da spejdere i forskellige aldre og grupper var med til at bygge kabelfærgen.
Det stærke fællesskab
Under processen blev spejderne så entusiastiske, at spejderne skulle hives ind for at spise frokost.
Det tog dem seks minutter og så var de tilbage igen”, siger Henrik Klinge, gruppeleder i Ørum Djurs og leder på sommerlejren.
Henrik mener, at det var det stærke fællesskab og gode samarbejde, der gjorde processen så sjov.
De sad og bandt på kryds og tværs af aldre og enheder”, fortæller Henrik. “og her har vi plads til alle uanset, hvilken farve uniformen har.”
Venter på godkendelse
Samarbejdet kunne da også betale sig, da kabelfærgen nåede op på en imponerende 44 meter. Rekorden er indsendt til børnenes rekordbog og forventes at komme med til næste år. Den originale plan var dog endnu mere entusiastisk end at slå Danmarksrekorden.
Den oprindelige plan var egentlig, at lave en flydebro hele vejen over søen”, siger Henrik.
Men med 82 meter på tværs af søen nåede de det ikke den enkelte dag. Den originale plan er dog ikke helt lagt på hylden endnu. Henrik planlægger nemlig at de til den næste diskriktslejr skal forsøge at lave en flydebro, der går hele vejen over søen.
Til næste lejr så skal vi have lavet den bro”, fastslår Henrik med glæde i stemmen.