Et indblik i landsmøde-programmet

Går du og venter på den sidste grund til at tilmelde dig landsmødet eller er du bare nysgerrig på, hvad der egentlig kommer til at ske? Så skal du læse videre her.

To personer på landsmøde
Foto: Lasse Mørch

Landsmødet starter som altid ud med, at du skal tjekke ind, præcis ligesom alle andre
steder, men allerede lige efter, har du muligheden for alverdens oplevelser.

Fredag: Velkomst af fællessang, fortællinger og andet spas

Udover en fest af en velkomst, har du muligheden for landsmødets første underholdnings-
modul, hvor du kan vælge mellem hele tre forskellige spor: Intro til landsmøde, Gilwell-
gensyn eller vores åbne marked.
Intro til Landsmøde er en intro til, hvorfor, hvordan og hvad Landsmøde egentlig er og går ud
på. Dette er derfor det åbenlyse valg til dig, der aldrig har prøvet at være til landsmøde før.
Gilwell-gensyn er, som det ligger i navnet, den helt store chance for at mødes med de
personer, som du har været på Gilwell med – eller nogle helt nye Gilwell-personer, som du
måske aldrig har mødt før, men alligevel har delt en kæmpe udviklingsoplevelse med!
Åbent marked er for dig, som egentlig ikke helt ved, hvad du skal lave fredag aften. Her kan
du gå på opdagelse i alverdens informationer blandt en masse forskellige spejderverdener, –
projekter, -udvalg og meget mere. Måske kan du endda finde dit livs næste eventyr?
Psst… vi holder endda åbent for alle de dejlige informationer, helt fra starten af landsmødet.

Lørdag: Masser af demokrati og et brag af lærerige snakke!

Fuglene kvidrer, solen står op, og det er tid til en gang morgenmad. Synet af Dannebrog, der
flagrer i vinden og en dejlig andagt, inden det hele går løs. Hvad mere kan man ønske sig på
en dejlig septembermorgen?
Derefter er det tid til at mødes i Landsmødeteltet. Vi skal lytte, debattere og stemme, alt
sammen for vores fremtidige spejderverden! Men bliver vi afbrudt? Ja! Mad skal der til, også
når man tænker højt og længe hele dagen lang.
Det er også om lørdagen, der er frist for at stille ændringsforslag… og for at opstille til
hovedbestyrelsen!
Lørdag aften er der nemlig mulighed for at møde nogle af de sejeste mennesker – nemlig
vores hovedbestyrelseskandidater!

Aftenen slutter af med en omgang rigtig spejder-hygge, om det så er brætspil, bål eller dans,
her kan der gøres nærmest, hvad hjertet begærer – nogle gange skal fantasien nemlig have
lov at sættes løs.
Men! Der skal selvfølgelig også noget lærerigt og inspirerende på bordet. Derfor har vi
fundet to af Danmarks klogeste mennesker, og forhåbentlig kan én af dem lære dig noget!
Ved landsmødets anden underholdningsmodul kan du vælge mellem to forskellige
oplægsholdere: Henrik Sølvbjerg Pahus eller Niels Christian Hvidt.

Læs mere om oplægsholderne på landsmoede.dk her, hvor du kan læse hele artiklen

Søndag: Afgørende for fremtiden

En god gang morgenmad og en flaghejsning dertil er en standard i spejdernes morgenrutine,
men hvis den rutine skal beholdes, så skal vi også have en fremtid.
Søndagen byder på masser af demokrati, behandling af ændringsforslag, en masse
økonomi og valg af revisorer, hovedbestyrelse samt en præsentation af den endelige og
fremtidige hovedbestyrelse, inden vi alle kan tage hjem, oven på en kæmpe oplevelse af et
fantastisk landsmøde.
Så hvis du stadig ikke har tilmeldt dig – så skal du skynde dig! Frist er den 26. august via
dette link.

Og lad nu endelig ikke tilmeldingen af stemmeret skræmme dig – det kan altid rettes
efterfølgende, hvis dine stemmer skal ændres.

Vi ses på Danmarks smukkeste spejdercenter!

Hold dig opdateret på landsmoede.dk

Du finder program, informationer, kandidatlister og meget mere på landsmødesitet her

Læs også

Menu