”Børn og unge kan lære meget af en vandretur. Dels det at sætte sig et mål, bryde det ned og gennemføre det i bidder. Turde sætte sig et ambitiøst mål og indfri det, selvom det bliver ekstremt hårdt og gør ondt.” fortæller leder i Ulstrup gruppe Thomas Purkær Nielsen.
Ulstrup gruppe i Midtjyske Distrikt afholdt vandreweekend med deres spejdere på tværs af enheder. Spejderne vælger selv på forhånd, om de vil gå 5, 10, 20, 30 eller 50 kilometer, og alle ruter tager udgangspunkt i deres spejderhytte. For nogle spejdere var der sat 24 timer af til det, og for andre var der 48 timer til at gennemføre hiken.
”Vi bruger rigtig meget vores vandretur i Danmark til at teste, om vores spejdere kan holde til og er klar til at kunne deltage i vores ture til udlandet, hvor vi vandrer, sejler og oplever en masse. Derudover er vandretur en fantastisk mulighed for at få snakke på kryds og tværs, når man går i forskellige tempi og ikke altid går op og ned ad ens bedste spejderven,” beskriver Thomas, og fortsætter:
Deltagerne bestemmer selv i forhold til deres alder og ambition, hvor meget de vil prøve kræfter med.”
Emil prøvede kræfter med 100 kilometer på 48 timer
To spejdere var ekstra ambitiøse på egne vegne. 13-årige tropspejder Emil valgte at prøve kræfter med 100 kilometer på 48 timer. På en tidligere vandreweekend gik han 75 kilometer, og han beskriver:
”Jeg ville vise, at jeg kunne gå de 100 km. Humøret holdt jeg højt, når mine spejdervenner opmuntrende mig. Efter at have gennemført de 100 kilometer på 48 timer var jeg meget stolt, men også glad for, at det var overstået. Det er ikke en ting, jeg ville gøre igen, men det er fedt, når man har gjort det.”
Benedicte tog de 100 kilometer på 24 timer
Tropspejder Benedicte på 15 år var modig og besluttede sig for at gå 100 kilometer på 24 timer. Hun skriver selv om oplevelsen:
Jeg ville vise, at jeg kunne, og det ville være megasejt. I de første timer gik det rigtig godt og stærkt, og vi snakkede meget, mens vi gik. Da natten kom, hørte vi musik, mens vi gik, for at holde humøret oppe. Da solen stod op, følte jeg, at vi fik fornyet energi. Vi var halvvejs kl. 03:31!
Mine fødder og ben var meget ømme, da jeg var færdig med de 100 km., og faktisk var mine fødder stadig lidt ømme nogle dage senere. Jeg var meget stolt, da jeg havde gennemført, totalt udmattet og så træt, at jeg aldrig føler, jeg har sovet så godt som efter den tur. Et af højdepunkterne udover at være halvvejs var en god hotdog. Det var en engangsting, og jeg regner ikke med at gøre det igen i den nærmeste fremtid.
Det var en god, spændende og forfærdelig oplevelse på samme tid.”
Har du en god historie fra din gruppe? Skriv til kommunikation@kfumspejderne.dk.
