Guide til det gode spejderudstyr

Skal du på weekend eller kursus i den nærmeste fremtid, er det rette grej vigtigt! Her er en guide, så du bliver klar!

Er du ved at gå ned på udstyr?

Selvfølgelig er du ikke det, men måske er det tid til at få kigget dit lejrudstyr igennem for at se, om du har det, du har brug for. Står du fx over for at skulle af sted på kursus i påsken, så får du her en lille guide til noget af det vigtigste udstyr.  

Soveposen:

Den skal selvfølgelig være varm, når man skal sove i telt i påsken, hvor det sagtens kan være minusgrader. Man kan få et par varmegrader forærende ved at vælge en lagenpose. Det vil som regel være smart at vælge en sovepose til efterårs- og vinterbrug.  

Liggeunderlaget:

Langt de fleste underlag isolerer ok, så i princippet kan du vælge et billigt et til ”en hund”, men det kan klart anbefales at vælge en letvægtsluftmadras eller et liggeunderlag med lidt ekstra isolering.

Pandelampen:

Begge hænder fri og samtidigt en god lyskegle, så man kan se, hvad man laver, og hvor man er. Pandelamper findes i mange prisklasser, men de findes også til rimelige priser.

Drikkedunken og spisegrejet:

Noget som langt de fleste har prøvet at glemme. Det er træls! Der findes fede sæt, hvor det hele er samlet i ét. Det er også uundværligt med en god drikkedunk. Skal den være rigtig sej, har KFUM-Spejderne udviklet 6 forskellige Nalgene drikkeflasker i fede farver, hvor der er sat logo på.

Sokker:

Lad være med at tage de hvide tennissokker med! Det er ikke kun, fordi de bliver beskidte, men mest fordi de bliver virkelig kolde, når de bliver våde. Er der noget, man ikke må gå ned på, er det varme sokker. Faktisk er det afgørende for ens velbefindende med tørre, varme fødder. Og det kan siges helt kort: Uld er guld!

Rabatter og andet godt

Vi kunne også nævne regntøj, skiundertøj, gode sko, siddeunderlag, dolk, uniform og meget andet, og derfor får du lige et eksempel på en pakkeliste til lejren – hvis ikke du allerede har modtaget et fra din kursusstab.

Husk at alt udstyr kan købes i Eventyrsport, og det kan være en god idé at kigge på PLUS-sortimentet, hvor der er et godt udvalg: https://www.eventyrsport.dk/spejder-fdf/kfum-spejderne.html#KFUM_Logovarer

Husk også at få spejderrabat. I butikkerne skal du blot fortælle, hvilken gruppe du er spejder i. Ved køb online skriver du i rabatkode-feltet: KFUM10

Her til slut en idé til 2 nice-to-have ting at have med:

HUSK:

Ved køb i Eventyrsport kan du få spejderrabat. I butikkerne skal du blot fortælle, hvilken gruppe du er spejder i. Ved køb online skriver du i rabatkode-feltet: KFUM10

 

,

Læs også

Menu