I starten af februar mødtes familiespejderledere til et online netværksmøde for at dele erfaringer og tale udfordringer igennem som ledere i spejderenheden for de mindste. Netværksmødet tog udgangspunkt i familiespejderenheden hos Sulsted-Tylstrup Gruppe og samlede familiespejderledere fra en stor del af landet, som fik en god snak til inspiration for hinanden. Hvis du er interesseret i at se, hvad der blev talt om, kan du finde det i dele på vores YouTube-kanal her.
Højdepunkterne fra netværksmødet er:
- Kodeks for familiespejdere
- Det gode halvårsprogram
- Forældreinddragelse – hvordan?
Netværksmødet er en tilbagevendende aktivitet, og du kan allerede nu sætte et kryds i kalenderen den 10. april klokken 19.30 til 21.00, hvor det næste online familiespejdernetværksmøde bliver afholdt. Der kommer tilmelding senere.