
Når du låner kontoen, modtager du inden din takeover koden til profilen, som du skal bruge til at logge ind med. Det er vigtigt, at du passer godt på koden og ikke deler den med andre. Husk dog også at logge ud efter din takeover.
Før du går i gang
Inden du lægger det første opslag på Instagram, er det vigtigt, at du læser guiden her igennem. Så er du godt klædt på til at lave en vellykket takeover, som både giver mening for dig og KFUM-Spejdernes følgere.
Vær opmærksom på, at flere kan låne kontoen på samme tid. Det er ofte i forbindelse med ferier, at der er run på kontoen. Her kan det være en god idé, at du på dine opslag og i din første story skriver, hvem der har lagt det på. Det vil stå i mailen, som du modtager inden takeover, hvis du deler kontoen med andre.
En god takeover
Der er nogle få ting, du skal huske, når du skal have takeover på KFUM-Spejdernes Instagram. For at bevare KFUM-Spejdernes nye visuelle udtryk på Instagram, så har vi brug for jeres hjælp! Når du starter jeres takeover, så er det altid en god ide at byde pænt velkommen, som du kan læse mere om nedenunder. Du kan enten byde velkommen med et opslag eller en storie. Vælger I at lave et opslag, så vil det være fantastisk, hvis du vil bruge en af skabelonerne på dette link: https://www.canva.com/design/skabelon
Læs mere om brug af dette under “Sådan bruger du skabelonerne”. Vælger du derimod at gøre brug af præsentationen i stories, så vil vi gerne, hvis du vil gøre brug af den orange farve i stories. Den orange farve bliver nemlig fremadrettet associeret med takeover på profilen og i det nye visuelle udtryk på KFUM-Spejdernes Instagram profil. Se eksempler neden for.
1. Husk at byde pænt velkommen
Om du har kontoen alene eller deler den med andre, er det vigtigt, at du fortæller, hvem der har overtaget profilen. I første opslag bør du fortælle:
- Hvem er I/du?
- Hvor længe I/du overtage kontoen?
- Hvad man kan forvente at se, hvis man følger med?
Husk altid at starte med at sige hej og fortælle kort hvem du/I er, i enten storie eller opslag.
2. Spændende indhold undervejs
Nu gælder det om at vise alt det spændende arbejde, som er i gang. Der er mange måder at gøre det på. Du kan bruge små videoer, lægge historier på storien eller tage billeder. Husk, at dem der følger med derhjemme, ikke nødvendigvis har samme indblik i aktiviteterne som dig. Derfor må du gerne forklare, hvad der sker på filmen og billederne.
Har du flere billeder af samme aktivitet eller løb, kan du med fordel samle dem i en eller flere stories. Overvej samtidig, hvor ofte du slår noget op i stories på kontoen. Fem-otte stories fordelt udover hele dagen kan være fint til et arrangement, mens andre måske kan få fortalt det hele gennem to stories. Her er I eksperterne – men husk at folk ikke skal drukne i ti stories omkring kage-pausen.
Husk også, at når der laves opslag, så skal der opretholdes en vis standard for billederne og deres kvalitet, her vil det være oplagt at bruge billeder med spejdere i fokus, da det er noget alle kan relatere til – i stedet for et sløret billede, ingen helt ved hvad er. Husk at opslag kommer til at ligge på profilen i lang tid, mens stories forsvinder efter 24 timer.
For at profilen ikke drukner i højdepunkter, fra alverdens arrangementer – må I IKKE lave jeres egen højdepunkt på profilen. Der er lavet et højdepunkt ‘Takeover’, hvor I kan lægge jeres stories ind.
Eksempel på content undervejs → disse billeder kunne godt bruges i story med en god kort forklarende tekst.
* I kan også gøre brug af de forskellige funktioner, som quiz, meningsmåling, spørgsmål mm. som Instagram har af muligheder i story.



3. Sig pænt farvel
Når du er færdig med at låne kontoen, så husk at sige farvel for denne gang. Så ved følgerne, at du er færdig. Har du brugt story’en, så husk både at sige pænt farvel på Instagram Story og som opslag.
Hvad må du lægge op?
I udgangspunktet må du lægge det meste op på vores Instagram. Er du i tvivl om et billede eller video er passende på KFUM-Spejdernes instagram, bør du ikke lægge det op. Derudover må du ikke lægge materiale på KFUM-Spejdernes instagram, som indeholder:
- alkohol
- rygning
- nøgenhed
- og generelt kompromitterende indhold
Generelt skal opslag på KFUM-Spejdernes leve op til KFUM-Spejdernes værdier og normer. Det betyder blandt andet, at spejderne overholder sikkerhedsreglerne ved fx vand- og klatreaktiviteter. Er du i tvivl, om materialet hører til på KFUM-Spejdernes instagram, bør du ikke lægge det på. Brug altid din sunde fornuft.
Husk derudover, at du altid skal have lov til at lægge materiale på Instagram. Sørg for, at der er fototilladelser på spejdere og ledere og evt. pårørende. Husk også, at det kræver tilladelse at lægge portrætter/billeder, hvor én eller flere personer er i fokus. Situationsbilleder og billeder med fokus på aktiviteten er dog helt i orden.
Sådan bruger du skabelonerne
Når du har takeover og laver indhold på KFUM-Spejdernes Instagram, må du meget gerne have det visuelle udtryk i mente.
På dit introduktions/pænt-velkommen opslag, så ville det give et godt resultat, hvis du ville gøre brug af en af skabelonerne på dette link: https://www.canva.com/design/skabelon
Hvordan bruger du skabelonerne?
- Du har sikkert et billede, du gerne vil bruge til jeres intro-opslag.
Dette billede uploader du til canva, under fanen ‘Uploads’ - Herefter vælger du den skabelon, som passer bedst til dit udvalgte billede. Du kan altid prøve nogle forskellige af og finde den, du bedst kan lide. Du fører dit billede over i skabelonen ved, at du med musen kan trække dit billede over på skabelonen og føre det ind i placeholderen for billedet.
- Efter du har indsat billedet, så skal du rette teksten under ‘Takeover af:’ til jeres takeover navn. fx Klan Hiptilop, Højbjerg gruppe, Virkelighedens Roland 1, mm
- Du kan nu downloade jeres opslag ned ved at trykke på knappen ‘Del’ derefter trykke ‘download’, hvor der under ‘vælg sider’ udelukket skal flueben i, den skabelon du skal bruge. Vi anbefaler også at du rette filtypen til JPG og køre kvaliteten op til 100, så kan du downloade jeres opslag.
- Sidste step er at slette dit billede fra skabelonerne igen, så den næste takeover kan bruge skabeloner fra ny.





Guiden er lavet til at man gør det på en computer – da der her ikke kræves en profil på canva. Dog fungerer det på samme måde på ens mobil, men her skal man dog have en konto.
Se herunder eksempler på opslag, der er lavet med skabelonerne.
Brug eventuelt disse hashtags på opslaget, så det bliver bredt bedre på instagram.
#virykkerverden #voresbidrag #spejder #spejderliv #endagienspejdersliv #friluftsliv #outdoor #scout #kfumspejderne #værberedt #enspejderhilsen
Indsæt gerne #-hashtags der siger noget om det I laver ex. #bålmad #kursus #løb #stjerneløb #heik mm.
I kan også med fordel tilføje den lokation som I er på, ved jeres takeover, så vores/jeres modtager har mere indsigt i, hvad det hele handler om.


