Ifølge vedtægterne skal KFUM-Spejderne indhente børneattest på alle medlemmer over 15 år samt andre, der arbejder med vores børn og unge.
Indtil nu har Medlemsservice automatisk oprettet en børneattest-kladde på alle med en lederfunktion. Grupperne har selv skullet tildele funktionen “Børneattest påkrævet” til gruppens medlemmer uden lederansvar, men dette kan systemet nu også gøre automatisk.
Denne ændring trådte i kraft den 22. august 2023, og der blev samtidig udsendt e-mails via Medlemsservice til alle medlemmer, der ikke i forvejen havde en gyldig børneattest.
Har du fået en mail?
Det er ikke spam. Følg linket i mailen til ‘Min side’ og send os de sidste 4 cifre i dit CPR-nummer. Send aldrig dit CPR-nummer på mail, kun via Medlemsservice. Herefter bestiller korpskontoret en børneattest hos politiet, og du får en herefter mail med info om, hvordan du godkender politiets anmodning.
Er du leder for gruppens unge?
Så giv gruppelederen en hånd. Medlemmet skal have registreret en e-mail i Medlemsservice, oprettet en digital postkasse samt MitID. Vær opmærksom på, om der er medlemmer i gruppen, der har brug for en hjælpende hånd i den forbindelse. Medlemsservice opretter først en børneattest-kladde, når medlemmet er 15 år og 3 måneder – så I har noget tid at løbe på.
Har du brug for hjælp?
Har du spørgsmål vedrørende børneattester kan du kontakte korpskontoret på info@kfumspejderne.dk eller på tlf. 70 10 26 66. Har du brug for hjælp til at logge på Medlemsservice kan du kontakte supporten på: medlemsservice@spejdernet.dk