I korpsets nyhedsbrev kunne du i 2022 finde ‘Den gode historie’ som et fast element. Det er fortællinger fra baglandet, som kan inspirere og give et smil på læben. Vi har her lavet en oversigt over de mest læste i 2022. Læs eller genlæs dem her.
Peder Oxes nye mærke bekæmper hjemve
Nummer et på listen er Peder Oxe gruppe, som kreerede et mærke til at hjælpe de små i gruppen med at overkomme hjemve. For at få mærket skal spejderne: Sove et sted der ikke er derhjemme mindst 8 gange samt sove mindst 4 forskellige steder. Mærket er mest henvendt til bævere og ulve, som skal på deres første gruppeture og sommerlejre, men mærket kan tages af alle.
75 år som spejder, og ingen planer om at stoppe
Nummer to på listen er om Erik Larsen, som fortæller om hans 75 års lange spejderliv, som stadig er meget aktivt som en del af Spejderarkiv Vestegnen. Erik har været med til mange ting i hans 75 år. Han har blandt andet været med til at sende meddelelser fra verdensjamboreen i Lillehammer i 1975 til resten af verden.
KFUM-Spejderne i Tommerup viser, hvordan man er et lokalt kraftcenter
Nummer tre på listen er om Tommerup gruppe som sammen med byens skole, børnehave og børnehus fik 450.000 til at lave fælles mødested for byens børn. Pladsen blev indviet i start oktober måned, med masser af glade børn som kunne afprøve de nye legefaciliteter.
Læs artikel og mere om projektets betydning for lokalsamfundet her
11-årige Freja gik 100 km på vandreweekend
Nummer fire på listen er om 11-årige Freja fra Ulstrup, som sammen med hendes gruppe tilbage i maj 2022 var på vandreweekend, hvor alle enheder fik muligheden for at tage et vandreskjold som passede til det antal kilometer, de kunne gå. Freja var den eneste spejder som sammen med to ledere gennemførte de 100 km fra gruppens spejderhus til Randers og tilbage igen.
Læs artiklen om Freja og vandreturen her
Minispejder i stedet for familiespejder
Den femte og sidste gode historie er fra Nørre Højrup gruppe, som holder minispejder en gang om ugen med de lokale børnehavebørn, når børnehaven lukker, som et forsøg på at hverve flere medlemmer til den lille spejdergruppe.
Læs artiklen om minispejder ordningen her
Har du selv en “Den gode historie”
Har du en historie fra din lokale gruppe eller distrikt som du gerne vil dele med resten af spejderland, så skriv til nyheder@kfumspejderne.dk