Fordele ved kontingent i Medlemsservice:
- Der udsendes automatisk faktura på den valgte opkrævningsdag.
- Forældrene modtager en mail med link og kan betale med betalingskort eller MobilePay via Medlemsservice. Forældrene kan nemt tilmelde deres kort, så fremtidige betalinger trækkes automatisk.
- Der udsendes automatiske påmindelser til dem, der ikke har betalt.
- Kassereren og økonomiassistenter kan alle hjælpes ad med at holde øje med kontingentet i Medlemsservice.
- Hvis gruppen tager hele regnskabsdelen i brug, så bogføres kontingentet automatisk.
- Kontingent for nyindmeldte opkræves automatisk dagen efter indmeldelse.
Ekstra-gevinster ved at tage imod tilbuddet om hjælp:
- I får et grundigt tjek af jeres medlemslister, så de er helt opdaterede.
- Vi sikrer, at kontingentet indstilles til jeres lokale behov, fx medlemmer der betales af kommunen, medlemmer med særlige kontingentsatser osv.
Monica sidder klar til at svare på spørgsmål og til at hjælpe jer igang. I løbet af efteråret 2022 blev mere end 20 grupper hjulpet i gang – er I de næste? Tag fat i Monica på monica@kfumspejderne.dk, når I er klar.