Af demokratiske årsager inviterer hovedbestyrelsen KFUM- Spejdernes medlemmer til online debatrunder om indkomne forslag til Landsmøde 2022. Det vil foregå søndag d. 4. september fra kl. 11-18. Hver debat varer 30-60 minutter og omhandler et eller flere bestemte forslag.
En præcis plan for, hvornår den enkelte debat foregår findes på landsmødets hjemmeside landsmøede.dk her
Her er også links til at deltage i debatterne. Debatterne vil blive gennemført på Google Meet.
Overordnet plan for debatterne
Debatterne starter efter nedenstående plan. Den enkelte debat varer omkring en time afhængig af, hvor mange spørgsmål og kommentarer, der måtte være. Når der ikke er flere nye kommentarer og spørgsmål afsluttes debatten.
- 11:00-12.00: Regnskab og budget
- 12:30-13.30: Tydeligt ansvar for hovedbestyrelsen samt hovedbestyrelsens konstituering (L2 og L5)
- 13:30-14.30: Distrikternes gode ledelse (L1)
- 15:00-16.00: Tydeligt rammer for grupper og distrikter samt gode rammer for lokalt samarbejde (L3 og L4)
- 16:00-16:45: Familiespejderlov og familiespejderløfte (L6)
- 17.00-18.00: Ledelse af familiespejderenheder (L7 – OBS: Landsmødet skal tage stilling til, om Landsmødet ønsker at behandle forslaget).
Hver debat starter med en motivation fra forslagsstiller og med mulighed for opklarende spørgsmål. Derefter åbnes der for debat og kommentarer af forslaget. Debatten afsluttes med en kort opsamling, som tages med videre til selve landsmødet.
Sådan deltager du
Du deltager i debatterne ved at klikke på følgende links Online debatdag om forslagene til Landsmødet. Tilmelding er ikke nødvendig. Log gerne på debatten lidt før den starter, så debatten kan starte til tiden.