Orientering fra hovedbestyrelsen maj 2022

I weekenden den 20.-22. maj har hovedbestyrelsen været samlet. Her kan I læse det vigtigste af, hvad hovedbestyrelsen snakkede om.

Foto: Lasse Mørch

Landsmøde

Hovedbestyrelsen har kigget frem på landsmødet den 16.-18. september. Hovedbestyrelsen glæder sig meget til at se så mange KFUM-Spejdere som muligt på vores spejdercenter Houens Odde.

Der blev drøftet, hvordan man gennem et lagkageløb kan arbejde med, hvad det vil sige at være KFUM-Spejder. Hovedbestyrelsen ser frem til alle de gode inputs, der vil komme.

Hovedbestyrelsen har kigget ind i, hvilke forslag hovedbestyrelsen skal stille. Vidste du, at du også kan stille et forslag. Læs mere om, hvordan du gør det lige her.

Du kan læse meget mere om landsmødet og tilmelde dig lige her.

Plan for formålsdebatten

Hovedbestyrelsen har i weekenden lagt en plan for, hvordan vi som korps skal tale sammen om vores formål. Det bliver en god og inddragende proces, hvor alle har mulighed for at komme med inputs og få deres mening hørt. Hovedbestyrelsen glæder sig meget til at tage ud på den rejse, det bliver sammen med hele korpset.

I kan allerede nu glæde jer – for der kommer snarest noget til jer.

Spejdernes Lejr

Hovedbestyrelsen fik en status på, hvordan det går i Spejdernes Lejr. Hovedbestyrelsen er imponerede over det flotte stykke arbejde, som alle de frivillige allerede har lavet og den gode energi, der er i lejren.

Har din gruppe ikke nået at tilmelde jer til Spejdernes Lejr, så er I heldige for tilmeldingsdatoen er blevet rykket til den 1. juni, så skynd dig ind på Spejdernes lejr 2022.

,

Læs også

Menu