Som KFUM-Spejdere er vi omfattet af den sædvanlige underretningspligt i § 154. I skal således reagere og foretage underretning til kommunen, såfremt i bliver opmærksomme på et sådant forhold. Fordi spejderledere har tæt kontakt til mange børn og unge, stilles der krav om en særlig opmærksomhed og handling fra vores side ved mistanke om, at et barn ikke trives på grund af omstændigheder, der svarer til ovenstående paragraf.  Da spejderledere hverken er uddannede fagpersoner eller ansatte med, har vi dog ikke såkaldt skærpet underretningspligt. 

Hvad bør du gøre?

Vi arbejder med børn og unge og skaber et rum for personlig udvikling.  I den forbindelse kan vi opleve, at barnet/den unge har noget bagage med hjemmefra (eller andre steder) i form af problemer, som kan være svære at håndtere for barnet. Nogle gange kan bagagen ikke skjules længere, fordi barnet er presset. I sådan en situation betror barnet sig måske til os, fordi vi er der, og fordi han eller hun oplever os som trygge voksne. 

Her er nogle eksempler på oplysninger, som et barn kan betro os:

• Jeg bliver mobbet og pjækker fra skole, uden at mine forældre ved det…
• Jeg kan ikke lide at være hjemme, fordi mine forældre skændes, og jeg føler, at det er min skyld…
• Jeg har ikke penge til det samme, som andre har, fordi mine forældre er fattige – derfor har jeg stjålet…
• Jeg føler ikke, at jeg selv kan kontrollere, hvad jeg siger… har mærkelige tanker…
• Jeg kaster op, når jeg har spist/jeg snyder, når jeg skal spise, så de voksne ikke ved, at jeg ikke spiser…
• Jeg græder hver aften, når jeg kommer i seng, uden jeg ved hvorfor …
• Mine forældre drikker hver dag, og jeg sørger selv for mad, tøj osv.
• Jeg har tanker om at skade mig selv – nogle gange skærer jeg i mig selv….
• Min far/mor slår mig…

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre i de ovennævnte situationer. Her får du nogle retningslinjer:

Det allerførste, du bør gøre, er at tale med barnet/den unge. Rumme deres oplevelse og lade dem fortælle. De skal gerne opleve, at det er ok at betro sig til dig, og de skal føle sig anderkendte. Måske er du den første, de siger det til, og som oftest er det et råb om hjælp. Det er vigtigt, at du afklarer følgende i samtalen med barnet/den unge:

• Hvem kender til problemet?
• Får barnet hjælp af nogen?
• Hvor længe har det stået på?
• Ved barnet selv, hvorfor det sker (fx at han/hun ikke spiser eller bliver mobbet)?
• Er der nogen voksne derhjemme, som barnet kan betro sig til (forældre, pårørende, lærer m.fl.)?
• Må jeg snakke med barnets forældre (eller andre trygge voksne) om det?
• Ved at spørge ind vil barnet/den unge få fortalt mere. Derudover vil det ofte blive tydeligt, hvis barnet ikke taler sandt, eller hvis der er noget andet galt. 

Vær åben i kontakten og spørg ind til det, du hører – også hvis du er i tvivl om, hvad barnet faktisk siger. Du vil som regel få en fornemmelse af, hvor alvorligt det er, gennem en lidt længere snak. Det kan – med barnets samtykke – være en god idé at ringe til barnets spejdergruppe og/eller forældre for at afklare omstændighederne nærmere.

Det skal ikke forventes, at alle kan rumme og håndtere børn og unges alvorlige betroelser. Derfor er det en god ide at snakke sammen i gruppen om, hvem der har erfaring med håndtering af svære samtaler, og som kan og vil bistå, støtte eller erstatte den betroede leder i håndteringen af barnet/den unge. Det er dog essentielt, at barnet/den unge føler sig knyttet til en person, som de er trygge ved gennem hele forløbet. 

Tavshedspligt

Når vi kommer i besiddelse af oplysninger om barnet eller barnets familie, vil de oplysninger være underlagt reglerne om tavshedspligt. Det vil sige, at vi ikke må videregive de oplysninger til personer for hvem, det ikke er relevant. Oplysningerne kan få negative konsekvenser for barnet eller familien. Hvis vi har brug for at tale om det, skal vi gøre det på en sådan måde, at andre ikke kan finde ud af, hvem barnet eller familien er. Du kan læse mere om underretningspligten og tavshedspligten på frivillighed.dk 

Underretningspligt

I langt de fleste tilfælde vil en snak med barnet/den unge og eventuelt telefonisk kontakt til forældrene, være nok – så er barnet hjulpet videre. Altså er der ikke underretningspligt, hvis barnet/den unge kan hjælpes med særlig støtte. I nogle tilfælde kan der dog være tale om så alvorlige oplysninger, at vi er forpligtede til at underrette barnets bopælskommune. 

Er der tale om, at barnet alene mistrives, må kommunen ikke kontaktes uden om forældrene. Kun hvis der er tale om vanrøgt eller andre meget alvorlige tilfælde, må kommunen kontaktes uden om forældrene. 

Ved at underrette kommunen sikrer vi, at professionelle vurderer forholdene og hjælper barnet og familien bedst muligt. Det er ikke en anklage mod forældre eller andre – men hjælp til dem og ikke mindst hjælp til barnet. Kommunen kan have flere informationer om barnet, der giver grund til øget bekymring. Det kan også være, at kommunen efter kontakt til skole eller andre ikke finder, at der er grund til at gøre noget. Ansvaret er kommunens – ikke dit. Du bærer dog ansvaret for at give din bekymring videre, hvis der er tale om et meget alvorligt tilfælde.

Underretninger laves elektronisk via barnets bopælskommunes hjemmeside – Børn og unge forvaltningen. Den kan laves anonymt, men det er bedst at være åben. Du kommer ikke til at være yderligere involveret i sagen, efter at underretningen er sendt, og du får heller ikke besked om, hvorvidt der gøres noget.

KFUM-Spejdernes beredskab i forbindelse med uheld, ulykker og andre kriser

Hvis du som frivillig oplever et alvorligt uheld, en ulykke eller en anden situation, som kan opfattes som en krise, skal du kontakte korpsets beredskab. Du må hellere ringe én gang for meget end én for lidt, så hvis du er i tvivl, skal du ringe. Læs mere om KFUM-Spejdernes kriseberedskab her 

Kørsel med børn i privatbiler

Ved kørsel med børn i privatbiler bør der foreligge en tilladelse fra forældrene. Børn under 135 cm skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr (fx barnestol, selepude), der passer til højde og vægt. Sikkerhedsudstyr skal være godkendt med ECE 44-03, ECE 44-04 eller i-Size. Der må ikke være flere personer i bilen, end der er seler til. Det er forbudt at placere en bagudvendt barnestol ved en aktiv frontairbag.

Biler uden seler:

• Det er forbudt at transportere børn under 3 år i personbiler, varebiler og lastbiler, der ikke har nogen seler. Det er dog lovligt i busser uden seler.
• Børn over 3 år, men under 135 cm skal sidde på bagsædet, hvis der ikke er nogen seler i bilen.

Overtrædelse af reglerne medfører både bøde og klip i kørekortet.

Befordring i bus

Reglerne for befordring i bus er lidt komplicerede, og der kommer løbende opdateringer, så generelt anbefaler vi at bruge Færdselsstyrelsen hjemmeside for at se de nyeste regler. Hovedreglen er, at man skelner mellem erhvervsmæssig befordring og ikke-erhvervsmæssig befordring.

Erhvervsmæssig befordring er leje gennem busselskab:

Her er det busselskabet som står for hele ansvaret, herunder overholdelse af krav til køre/hviletid, uddannelse af chauffører og øvrig sikkerhed. Busselskabet skal være godkendt og kørslen betegnes som erhvervsmæssig.

Ikke-erhvervsmæssig befordring er :

1. Leje af bus uden chauffør via et udlejningsfirma eller
2. Lån af bus fra anden forening eller lign. organisation, kaldet tilladelsesfrit udlån

Ad 1:

Krav til bussen: Lejer man en bus uden chauffør hos et udlejningsfirma, skal dette have en tilladelse til dette, som er nærmere beskrevet på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Krav til chaufføren: Reglerne er blevet justeret flere gange de senere år så vi henviser til Færdselsstyrelsens hjemmeside. Der kommer nye regler fra den 19. februar 2020, som er også er beskrevet i Færdselsstyrelsen vejledning.

Ad 2:

Krav til bussen: Ikke-erhvervsdrivende foreninger og klubber og lignende sammenslutninger kan udlåne busser til hinanden, uden at det kræver en tilladelse til busudlejning. I stedet for en tilladelse skal der i bussen ligge en erklæring fra Færdselsstyrelsen om, at der er tale om et tilladelsesfrit udlån. Der må ikke betales leje for bussen, dog undtaget forbrugsafgifter(brændstof)

Krav til chaufføren: Reglerne er blevet justeret flere gange de senere år, så vi henviser til Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Regler for lokaler

Alle større lokaler, som anvendes til forsamling, skal anmeldes til kommunens brandmyndighed. Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat en bestemt størrelse på mødelokalerne, hvorfor anmeldelsespligten alene afhænger af, om lokalerne benyttes til mere end 50 personer på en gang. Når anmeldelsen er foretaget, er det brandmyndighedernes ansvar at vurdere, hvor ofte lokalerne skal tilses. Regler for lokaler 

Lejre i telt

Beredskabsstyrelsen har i samarbejde med bl.a. Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd udarbejdet en vejledning om de gældende regler og anbefalinger om brandsikkerhed i teltlejre. Pjecen kan downloades her: Vejledning om teltlejre. Udover vejledningen har de en række nyttige informationer om forebyggelse af brand, læs mere på BRS.

I det daglige arbejde skelner man mellem to typer af teltlejre:

1. Teltlejre med 150 eller færre overnattende personer, som vil være det typiske når en gruppe tager på weekendtur eller sommerlejr
2. Teltlejre med mere end 150 overnattende personer og som gælder ved større fællesarrangementer og i nogle tilfælde også på centrelejre.

For de store lejre gælder særlige regler og betingelser der skal opfyldes for at de opfylder gældende lovgivning. Lovgrundlaget kan læses her, men er også indarbejdet i Vejledning om teltlejre. 

Regler for flaghejsning

Når du får til opgave at stå for flaghejsningen, bør du gøre det sådan:

1. Sammen med en kammerat fastgør du flaget til flaglinen – selvfølgelig med et flag-knob, også hvis der er et øje i flagets faste line.
2. Sig højt: “Respekt for flaget!”. Alle i uniform hilser flaget ved at gøre honnør.
3. Flaget hejses roligt til tops.
4. “Hånd ned” siger du højt, og I synger f.eks. “Vaj højt, vaj stolt, vaj frit” eller “Der er ingenting, der maner” fra Spejdersangbogen. 

Når flaget tages, sker det samme i omvendt rækkefølge, og I synger f.eks. “Fra himlen er du faldet”.

I spejderarbejdet bruger spejdere knive og økser som et værktøj i de forskellige aktiviteter, der laves til spejdermøder, spejderarrangementer og på spejderlejr. Våbenloven fra 2016 siger, at knive og dolke godt må bæres til et anerkendelsesværdigt formål, hvor man skal kunne redegøre for, hvad ens hensigt med at bære kniven er. Til spejder kan dette være alt fra at snitte, skære tovværk over eller andre aktiviteter.

Hvis nogle spejdergrupper ligger inde med en kasteøkse, kræver dette en blankvåben-tilladelse, som politiet kun udsteder i særlige tilfælde. Det er desuden ulovligt at have våben, der kræver blankvåben-tilladelse med på offentlige tilgængelige steder – hvilket også inkluderer en spejdergruppe.

 En guideline til at sikre en god sikkerhed i spejderarbejdet ved brug af knive:  

•  Man snitter altid væk fra sig selv og andre.
•  Man sidder/står altid stille, når man snitter.
•  Man bruger aldrig kniv, når der er mennesker inden for en armslængde.
•  Man afleverer altid en kniv ved, at man selv holder på bladet.
•  Man kender navnene for blad, skaft og skede.
•  En kniv skal altid være rengjort og skal opbevares i skeden, når den ikke er i brug.
•  Man kaster aldrig med en kniv.
•  Man må ikke snitte i friske træer.

Tobak- og tobakslignende produkter

Børn og unge bør ikke udsættes for rygning. Det er KFUM-Spejdernes hovedbestyrelses forventning, at ledere og voksne ved, at de er rollemodeller for spejdere og agerer som sådan. Børn og unge, der deltager i KFUM-Spejdernes arrangementer og aktiviteter, skal derfor ikke opleve nogen form for opfordring til rygning eller anden brug af tobak eller tobakslignende produkter. Rygning og anden brug af tobak foran børn og unge under 18 år skal derfor undgås.

KFUM-Spejderne bakker op om hensigten i dansk rygelov om at udbrede røgfri miljøer for at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og for at undgå, at nogen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Derfor tillader KFUM-Spejderne hverken indendørs eller udendørs rygning og anden brug af tobak og tobakslignende produkter, hvor børn og unge færdes. Ydermere må der ikke sælges tobaksprodukter eller tobakslignende produkter til KFUM-Spejdernes arrangementer.

Indtag af alkohol

Spejderarbejdet danner ramme om fællesskaber, hvor alkohol ikke spiller en rolle i samværet. Det er fællesskaber, hvor børn og unge føler sig trygge i selskab med ledere og voksne og ikke oplever berusede personer. Som ansvarlig for børn og unge og repræsentant for korpset skal man være opmærksom på de signaler, der udsendes vedrørende alkohol.

Det er KFUM-Spejdernes hovedbestyrelses forventning, at ledere og voksne ved, at de er rollemodeller for spejdere og agerer som sådan. Børn og unge, der deltager i KFUM-Spejdernes arrangementer og aktiviteter, skal derfor ikke opleve nogen form for opmuntring til at indtage alkohol.

Ingen personer – med eller uden uniform eller tørklæde – må til KFUM-Spejdernes arrangementer være berusede i børn og unges nærvær. Det betyder, at der til KFUM-Spejdernes arrangementer målrettet børn og unge ikke indtages alkohol. Børn og unge under 18 år må ikke indtage alkohol til KFUM-Spejdernes arrangementer og aktiviteter.

Hæderstegn

KFUM-Spejderne bygger på frivilligt arbejde. Den frivillige indsats, som lægges i KFUM-Spejderne, kan blandt andet anerkendes ved uddeling af KFUM-Spejdernes officielle hæderstegn.

• 10–års stjernen kan tildeles spejdere og ledere efter 10 år som spejder og efter indstilling af pågældende bestyrelse/råd.
• 25-, 50- og 75-års stjerner kan tildeles spejdere og ledere efter hhv. 25, 50 eller 75 år som spejder og efter indstilling af pågældende bestyrelse/råd. Stjernen bør overrækkes af en repræsentant fra distriktsstaben eller hovedbestyrelsen.
• Den gule lilje uddeles af hovedbestyrelsen til personer, der har gjort sig særligt fortjent over for spejderarbejdet på lokalt plan, og som ikke er medlem af korpset.
• Den hvide lilje uddeles af hovedbestyrelsen til personer, der har gjort sig fortjent over for spejderarbejdet ved særlige lejligheder, og som ikke er medlem af korpset.

Årsstjerner

10-, 25- og 50-års stjerner forhandles af eventyrsport.dk. 75-års stjernen udleveres af administrationen på korpskontoret efter forespørgsel ved at skrive til info@kfumspejderne.dk.

Spejderpas

Et spejderpas er et officielt dokument fra Verdensspejderorganisationen (WOSM) på en spejders medlemskab af et internationalt anerkendt spejderkorps. Et spejderpas bruges i visse internationale sammenhænge.

Ansøgning om udstedelse af spejderpas sker på en særlig blanket, som kan rekvireres fra administrationen på korpskontoret. Der må påregnes en ekspeditionstid på minimum en uge fra ansøgningens indsendelse. Spejderpas udstedes kun til spejdere, som er fyldt 15 år. Til ture med flere deltagere er spejderpas kun nødvendigt for lederen.