Flokken

Formål

Ulvene oplever glæden ved fællesskabet i en bande, og at det er en fordel at løse opgaver sammen, hvor man kan bidrage med noget forskelligt. De ser hinandens styrker og finder frem til værdien i samarbejdet, hvor hver enkelt er en vigtig del, og hvor alles mening vægter lige højt.

Mål

- Finde frem til, hvad en af ens nærmeste vil blive glad for og være i stand til at gøre det.

- Kan identificere de områder, hvor egne evner er begrænsede, og hvordan de kan udvikles.

Derfor gør vi det

Gennem arbejdet med mærket lærer ulvene i banden hinanden at kende og bliver trygge ved hinanden, så de tør stå ved egne styrker og svagheder.

Mærket kan tages af en ny bande, der skal etableres og lære at arbejde sammen, men det kan også bruges til at styrke sammenholdet i en bande, der har været sammensat i længere tid.

Ulvene udvikler sig enkeltvist, men også som et hold i arbejdet med mærket.

Beskrivelse til spejderne

Vi skal finde ud af, hvad fællesskab i en bande er. Vi skal øve os i at bruge hinanden til forskellige opgaver. Vi skal se på, hvad vi hver især er gode til, så vi kan bruge det i samarbejdet i banden. Vi skal øve os i at give plads til alles meninger. Når vi er færdige med mærket, er vi blevet bedre til at være sammen i banden.

Aktivitetsforslag

Mangler du ideer til, hvordan du arbejder med mærket, kan du finde aktivitetsbeskrivelser længere nede på denne side.

Hvis du er logget ind på Spejdernet, kan du bidrage med dine egne ideer til mærker og aktiviteter i kommentarfeltet nederst på siden.

Du kan også beskrive en helt ny aktivitet. Brug linket her: https://spejdernet.dk/?id=1670

Paletten



Udviklingsområder



Enheder