Aktivitet

Løb – Børnehjælpsdagen

Foto: Johny Kristensen

Dette løb kan bruges i forbindelse med børnehjælpsdagen eller til et temamøde, hvor der sættes fokus på børns vilkår i verden.

Ulvene kommer ud for nogle forskellige eksempler på, hvordan hverdagen kunne se ud for et andet barn et sted i verden, hvor børnearbejde er en naturlig del eller en nødvendighed, for at man som fattig familie kan overleve. Tag alle posterne, eller udvælg de bedste. Det er altid sjovere, hvis postansvarlige lever sig ind i temaet, og kom endelig med en god historie om, hvorfor de nu er “hos….”

Som indledning kan man evt. tage temaet op og sætte en snak/debat i gang.

Efter løbet kan man se, om det har ændret sig.

Hver bande skal arbejde for føden. Dette gøres ved at udføre en masse arbejde i forskellige erhverv eller i hjemmet. Der belønnes med “Marie-kiks”. Den bande, der har flest kiks, har overlevet bedst.

Post 1: “Skrædder”

Hver bandemedlem skal sy en lap på et par bukser/trøje eller andet stof.

Materialer: En masse stofrester + et par hullede bukser/trøje.

Post 2: “Skopudser”

Banden skal pudse en sko.

Materialer: Et par sko + skosværte

Post 3: “Overnatning”

Banden skal lave en hule af papkasser, hvor hele banden skal kunne ligge i 5 min.

Post 4: “Kok”

Banden skal ud af få og “kedelige” ingredienser få en lækker mad/ret frem.

Materialer: Makrel, rugbrød, leverpostej osv.

Post 5: “Stenarbejder”

Banden skal så hurtigt som muligt flytte fliser/mursten/sten fra A til B.

Materialer: Diverse sten.

Post 6: “Cykelsmed”

Sæt en kæde på cyklen.

Materialer: Cykel med kæde

Post 7: “Savværksarbejder”

Banden skal save et stykke træ over.

Post 8: “Indpakker”

Banden skal pakke et antal pakker ind med både gavepapir og sløjfe. Pakkerne kan både være nemme former (firkanter) og også lidt svære former.

Materialer: Diverse ting, gavepapir, gavebånd

Post 9: “Hent vand til familien”

Banden skal hente vand til familien. Hver ulv skal se, hvor svært og hårdt det er at transportere vand på hovedet. Hver ulv skal gå en forhindringsbane med en vanddunk på hovedet.

Materialer: en afmærket forhindringsbane, vanddunke med vand.

Post 10: “Legetøjssælger”

Banden skal lave et eller andet, de kan sælge til rige turister for at kunne forsørge deres familier.

Det kan være legetøj af ståltråd eller små souvenirs, som de snitter og farvelægger.

Materialer: Hver ulv får en rulle ståltråd eller en pind at snitte i.

Lavet af
Marie E. Nielsen & Heidi G. Christensen
Tid
60 – 90 min
Deltagere
3
30

Flere aktiviteter

Menu