Skovfoged Steffen har besluttet, at et stykke jord ved skoven skal plantes til. Det er besluttet, at der skal plantes forskellige typer træer.
Skovfogeden har fået en masse små planter (kimplanter eller babytræer). Desværre er de ikke mærket op, og derfor er det svært at se hvilket træ, der skal plantes hvor. Steffen har sat flotte skilte af de store træer op. Hjælp ham med at placere billederne af de små træer, så han kan plante de rigtige træer de rigtige steder.
Spejderne har billeder af unge små træer og store gamle træer. De skal sætte billederne af træerne sammen sådan at træernes art er den samme.