Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2026

Vær med når tusindvis af mennesker går på gaden den 8. marts 2026 og samler ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde ved den årlige sogneindsamling.

Fire spejdere i vinterjakker står med indsamlingsmaterialer til sogneindsamling Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Kasper Riising

Dele af verden er ramt af både krig og katastrofe, men sammen kan vi gøre en forskel. Du og din gruppe kan melde jer som indsamlere søndag 8. marts 2026, hvor I kan hjælpe folk i nød. I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine, men også på Sydsudan, alle tre områder er steder, hvor befolkningen kæmper med følgerne af langvarige konflikter og klimakatastrofer.

Hvert år samler mere end 10.000 frivillige ind til mennesker i nød på sogneindsamlingsdagen. En indsamlingsrute tager cirka 3 timer, men sætter sine spor længe efter - for de penge, der indsamles, går til mennesker i verdens brændpunkter, der kæmper med ufred, ulighed og usikkerhed. 

Pengene går til at sikre mad, rent drikkevand og tag over hovedet til mennesker, der har mistet alt. 

Vil I hjælpe?

Lad spejderne være med til at gøre en forskel. Sogneindsamlingen er en god mulighed for at lade spejderne opleve, hvordan de kan være med til at gøre en forskel - og rykke verden - med vilje.

Læs mere og meld jer til her.

Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling 2026

  1. Sogneindsamlingen finder sted søndag den 8. marts 2026
  2. Alle kan være med – og hver eneste indsamler gør en forskel
  3. Læs mere og tilmeld jer her

Læs også

Menu