
De nye logovarer skal styrke vores identitet som KFUM-spejdere. I sortimentet i Eventyrsport er der blandt andet t-shirts, fleecejakker og -veste, termokrus, spisesæt og drikkeflasker, og tanken bag designene er, at spejdere får lyst til også at bruge logovarerne andre steder end til spejder. Måske har man en fed t-shirt på i skole, og drikkeflasken tager man med overalt. Det kan skabe en endnu større stolthed af at være KFUM-spejder.
Fællesmøde
Hvert år i foråret afholder de tre organisationer et fællesmøde, hvor deltagerne er en blanding af ansatte og frivillige repræsentanter fra organisationerne. Formålet med mødet er samtaler omkring forskellige temaer. I år var der blandt andet fokus på det med at udvikle flere fede logovarer, som spejderne også har lyst til at bruge i andre sammenhænge end til spejder. Der blev også talt om, hvordan Eventyrsport kan skabe endnu bedre samarbejde med lokale spejdergruppe fx omkring at udvikle ‘customizing’, så spejdergrupperne kan få lavet gruppenavne i butikkerne.
Aftenåbent to gange årligt
Af nyere tiltag vil alle Eventyrsport butikker to gange årligt holde særligt aftenåbent for spejdere, hvor man både kan lære noget om det gode spejderudstyr og få gode tilbud. I 2025 er det den 6. maj og den 6. november.