Intro kurser for nye ledere

Aldrig har det været lettere at få introduceret nye frivillige til rollen som leder i spejdergruppen.

En spejder med en computer
Foto af Johny Kristensen

KFUM-Spejderne afholder fortsat en række introwebinarer for nye ledere. På kurserne bliver man klogere på, hvad alt det med 'spejder' går ud på. Værterne på webinarerne er unge, erfarne spejderledere, så deltagerne får viden og indsigt direkte fra det daglige spejderarbejde. Lukas Lundbye, der er en af værterne synes, det er en rigtig god idé at deltage:


Er du ny leder, så er det oplagt, at tilmelde sig og deltage på et af de kommende virtuelle intro
webinarer for nye ledere. Hensigten er, at give et kort og præcis introduktion til, hvad spejderarbejdet
handler om og hvordan man som ny frivillig kan bidrage”.

Hvad bliver man klogere på i løbet af webinarets 90 minutter?

● Hvordan du bruger spejdermetoden til at skabe sjove og lærerige aktiviteter.
● Vores arbejdsprogram/mærkesystem, også kaldet Paletten.
● Hvad det egentlig vil sige at være spejderleder – og hvordan du kan finde din rolle?
● Spejderbevægelsens historie fortalt ultrakort.
● Foreningens formål og ambitioner – hvordan vi gør en forskel for børn og unge.
● Hvordan KFUM-Spejderne er organiseret.

Bag webinaret står både KFUM-Spejdernes udviklingsteam og frivillige spejderledere med mange års erfaring med at planlægge og afholde spejdermøder for børn og unge.

Tilmeldingen er åben til det næste webinar i april:

Onsdag d. 9. april kl. 19.30-21.00

Introkurser for nye ledere i 2025:

    1. 9. april
    2. 2. juni
    3. 11. september
    4. 12. november
  1. Man tilmelder sig de kommende webinarer her

,

Læs også

Menu