Emilie vil køre langt for at forandre verden

Ung leder tager gerne tre timer med toget for at rykke verden med sin trop. 

Spejder kigger ud ad vinduet i toget.
Foto: Lasse Mørch

En ung tropsleder prøver at få en gruppe teenagere til at stikke deres hænder ned under strandens saltvand og udfordrer dem til at fange nogle af de store krabber, stranden er fuld af, med hænderne. Teenagerne skal i hvert fald ikke nyde noget. Men tropslederen  er vedholdende og det ender med, at teenagerne frivilligt bruger halvanden time på at stå og fiske efter krabber med deres bare hænder.
Den unge tropsleder hedder Emilie Reimer Sørensen. Hver mandag eftermiddag vælger hun at køre 3 timer i tog for at være tropsleder i Kirke Eskilstrup gruppe, der holder til i en gammel grusgrav langt ude på landet. Og selvom hun finder stor glæde i det, er det, hun tager med til sin trop, ikke kun for sjov.

Vegetarmad på tur


Emilie vil gerne forandre verden. Hun ved godt, det lyder stort, men om ikke andet kan hun være med til at gøre det i det små.

”Jeg vil gerne være med til at rykke verden. Ingen ved, hvor den så ender præcist, men jeg vil gerne have et Danmark med mere natur, så vi kan præsentere vores børn og unge for den”, fortæller Emilie.

Derfor står menuen på vegetarisk mad, når Emilie tager sin trop eller sine præ-teenagere, som hun kalder dem, med på tur.
”Jeg præsenterer dem for vegetarisk mad, men jeg ønsker ikke at belære dem. Jeg vil bare lade dem prøve det, for at de kan vænne sig til det og opdage, at de godt kan spise andet end bare kødsovs og spaghetti”, fortæller Emilie, der mener, at for at få mere natur i Danmark, må kødproduktionen vige og vegetarisk mad komme mere frem på danskernes menu.

Hverdagen bruges på biologi


Emilie er 22 år og til daglig bor hun i Valby og læser biologi på Københavns universitet. Det er hendes tredje år på studiet, og det vil sige, at der venter en bachelor den kommende sommer. I de travle perioder tager studiet omtrent 40 timer om ugen, men Emilie har alligevel overskud til et studiejob i en børnetøjsbutik i Magasin – og til at være tropsleder ved siden af. Og selvom turen med toget tager godt halvanden time hver vej, er det noget, hun gerne vil prioritere.

”Jeg føler mig involveret i vores gruppe. Jeg er vokset op i gruppen og kender børnene fra da de var ulve, og jeg har selv haft mange gode oplevelser i den gruppe”, fortæller hun.

Vokset op ved grusgraven

Emilie voksede op i den lille landsby Kirke Eskilstrup, der lægger grund til grusgraven, hvor spejdermøderne foregår – eller rettere sagt, boede hun lige uden for byskiltet. Emilie gjorde sin ankomst i grusgraven, da hun gik i 5. klasse, og hun har været der lige siden.
Det første skridt mod at blive leder foretog hun blot to år efter, hun var startet. Der blev hun hjælpeleder for ulvene, og allerede i sit sidste halve år i 9. klasse blev hun leder med ansvar, som hun kalder det. Grunden var, at der manglede en voksen leder til ulvene, og mens gruppen ledte efter den person, tog Emilie ansvaret sammen med en veninde.
”Vi var nogle unge, som kørte det, men der var en voksen over 18 år til stede, fordi reglerne krævede det. Det var et medlem af bestyrelsen”, fortæller Emile.
Emilie og hendes veninde beholdt ansvaret for ulvene helt frem til slutningen af hendes gymnasietid, hvor de kørte en ny leder ind, som var en kvinde i midten af fyrrerne. Derefter tog Emilie den eneste pause fra spejderverdenen, hun har haft, siden 5. klasse i og med hun tog et halvt år på højskole – dog en højskole, der tilbød outdoor fag. 

Studievalg inspireret af spejder

At Emilie valgte at læse netop biologi på universitetet, hænger meget sammen med hendes kærlighed til spejderlivet.


”Det er helt sikkert, at spejder-aktiviteterne har ledt mig i retning af biologien. Det er blandt andet de mange mærke-forløb om dyr, jeg har undervist ulvene i, der har været inspirerende. Det har handlet om alt fra insekter til elefanter”, fortæller hun.

Desuden tiltrækker det hende også, at biologi kan handle om meget forskellige ting.
”Faget er varieret. Det handler både om mennesker, om gener, men især samspillet mellem mennesker og natur er spændende”, fortæller Emilie.

I grusgraven hver mandag


På vej hjem i toget tilbage til Valby er der tid til at lade tankerne flyve.
”Jeg tænker af og til, at dér fik jeg troppen – mine præ-teenagere – udfordret eller at dér blev jeg selv udfordret – for det kan de jo også”, fortæller Emilie.
Hun tænker også på den næste udfordring, der står over for hende. Det er dilemmaet mellem uddannelse og hobby, og om at hun måske kommer til at træffe et valg mellem de to.
”Jeg vil selvfølgelig gerne gøre mig umage på uddannelsen, så udfordringen er at få tid til begge dele, for jeg vil også gerne selv stå i grusgraven hver mandag”.
Men uanset hvordan fremtiden end kommer til at se ud, står det fast, at Emilie altid vil være spejder på en eller anden måde.

”Jeg tror aldrig, jeg kan holde 100 procent op med at være spejder. Det er svært for mig at forestille mig, at jeg slet ikke laver noget, der har med spejder at gøre”.

Artiklen er fra KFUM-Spejdernes medlemsblad Ildhu #2, 2024.

Smugkig i det øvrige blad her, inden det lander i din postkasse i uge 42.

Ildhu # 2, 2024

Læs også

Menu