Flammegruppen har igennem mange år haft tradition for, at deres tropsspejdere selv stod for at planlægge og afholde møder én gang om måneden. I takt med internettets udbredelse fik spejderne øjnene op for mærker som “5 roulader på 5 kvarter”, “Regnbueis-mærket” og “60 burgere på 60 minutter”, altså mærker der virkeligt var udfordrende men også mest var dikteret af et fripas til at indtage flest mulige kalorier på en hverdag. For i stedet at bruge onsdagene på at lave “ægte” spejder, så indførte de “Sjove Mærker Dag”, en dag der helt er afsat til at tage nogle af de uofficielle mærker.
Efter det første år blev reglerne for deltagelse justeret en smule, så man helst skulle tage et bevægelsesmærke, et spejderevnemærke og afslutningsvist et spisemærke. Desuden blev frokosten også gjort til en option for deltagerne – nogle skulle jo have plads til makrel i tomat senere på dagen.
Flammegruppens udsendte reporter, gruppeleder Anders Vestergaard Christensen, har skrevet nedenstående betragtninger fra 2024-udgaven af arrangementet.
Baglæns- og barfodsvandrere
54 spejdere + et mindre kontingent af forældre, søskende og bedsteforældre samlede sig lørdag formiddag til “bevægelses-kapitlet” af Sjove Mærker Dagen 2024 og præcist efter programmet, gik starten klokken 9.37. Barfodsvandrere, uden-øjne, baglænsvandrere og makkermarchere bevægede sig ud på den traditionelle 5 km rundstrækning langs med Brabrandsøen og ned igennem byen Stavtrup – optoget af børn og voksne, der vandrer afsted i kreative udgaver, er altid en kilde til smil.
Varme og glade vendte vi tilbage til spejderhuset, og dagens første eventyr blev delt med vennerne rundt om spejderhuset. Heldigvis var vejret med os i år – ikke lige som i 2022 hvor barfodsvandrene sluttede af med 800 m bare tæer på hagl.
Lydløse juniorspejdere
Efter en god frokost, gik anden afdeling “Skills”- i gang. Der blev hygget med MiniKnob og KnotNut i skyggen under bøgetræerne, juniorspejderne var “lydløse” i 2 timer, hvor den nonbverbale kommunikation blev trænet under telthejsning, frihåndstegning og mange andre små aktiviteter.
Troppen – der var repræsenteret af to medlemmer, var over halvvejs i deres 24 timer i hængekøje suppleret af en godt klatøjet præteenager, der gik efter 36 timer uden søvn. Samtidig var gruppelederen på jagt efter en sølvstjerne til Rubiksmærket, hvilket lykkedes i overbevisende grad…også for de to tropsspejdere der ligeledes havde trænet i måneder op til med den drilske terning.
Der var også en flok ihærdige ulve og bævere, der kæmpede sig i mål med S’mores-mærket, som går ud på, at man ved egen hjælp skal tænde et bål og gourmet-riste en skumfidus til perfektion. Ikke en let opgave i Flammegruppen, hvor man bryster sig af altid at spise godt.
Makrel, bacon og citronmåne
Det er også der, at man som leder for de mindste for alvor ser frugten af lederarbejdet, for der bliver virkeligt kæmpet med strygestål, vatrondeller og spåner for at få de første flammer frem. Det er virkeligt godt for ens lederstolthed at kunne træde et skridt tilbage og se hvor ihærdigt, der bliver gået til vaflerne. Selvstændigheden spirer blandt de små spejdere – og på en perfekt solskinsdag bliver det ikke bedre at være leder.
Efter de første to etaper afholdt vi en lille mærkeceremoni, hvor alle de optjente mærker blev uddelt og beundret. Behørigt fejret med koldskål-, fisk under vand- og myggene på Houens Odde-råb. Herefter spredte sig en nervøs stemning på pladsen bag spejderhuset. For nu blev der stillet op til Rasmus Klump og 1 kg bacon ved bålstederne og til 1 kg makrel på 1 time, Regnbueis-mærket og Citronmånemærket ved et langbord. Maraton-spiserne blev sendt afsted først – under stor be- og forundring fra tilskuerne.
Grænser for en mavesæk
Spisemærkerne er omgivet fascination og har klart et større tilskuerpotentiale, end de mærker som man kunne kalde klassiske spejderdyder. Det pædagogiske greb er da også let at få øje på.
Mærkerne primært går ud på at skubbe til grænserne for, hvad en mavesæk kan rumme krydret med en svag pædagogisk læring omkring at finde viljen til at fortsætte, når det er svært. Skulle man på et tidspunkt stå med en gruppe spejdere på en regnvåd fjeldtop i Norge og indse, at man er 38 km fra den nærmeste lejrplads – så kan man klappe sit 5 roulader på 5 kvarter-mærke og finde den indre viljestyrke herigennem til at nå tilbage til lejren med en glad melodi på vejen. Dertil kommer, at det er rigtigt sjov, at høre deltagerne til, hvordan de selv synes, at det går.
I år lykkedes det Flammegruppen som hold at konsumere 6.750 gr makrel i tomat uden at dele et mærke ud, men så ved vi, hvad der er til frokost på sommerlejr. Den lokale rekord i Regnbueis på 16 minutter og 42 sekunder fik også lov til at stå i et år endnu, om end Akela kom i mål med de 2 liter is på under en time, og dermed vandt han retten til at sy mærket på med guldtråd.
Flammegruppens ‘Sjove Mærker Dag’ bringer gruppen sammen på tværs af aldre – og alle får tid og lov til at udfordre sig selv med nye udfordringer hvert år. I 2025 er der eksempelvis allerede planer om et “Individuelt 10-minuters-tårn” segment, en konkurrence der i den grad kræver træning og en afslappet holdning til “perfekte” besnøringer. Det er også en dag, hvor lederne – lige som på en lejr – har god tid til at hænge ud med spejderne og lære dem lidt dybere at kende.
Baglænsvandrere forsøger at tage mærket Baglæns.