Foto: Kursusstaben på Diamant Extrem 176
Efterårsferie er lig med kursus, og denne gang har hele rækken af ungdomskurser været afholdt. Dette gælder derfor også Diamant Extrem, der sammen med ULK, er det sidste kursus i rækken af ungdomskurser. Diamant Extrem var denne gang målrettet spejdere i alderen 18 til 22 år.
Kurset bliver sædvanligvis afholdt i efterårsferien og henvender sig til de spejdere, der ønsker at prøve kræfter med de lidt mere ekstreme spejderaktiviteter. Kurset denne gang var nummer ti i rækken af Diamant Extremer, der har været afholdt nogensinde.
Diamant Extrem 176 – Saltruplejren
Diamant Extrem skaber rammerne for at lade sig presse på alle tænkelige måder og lære én hvad og hvor meget, man kan bidrage med i pressede situationer. Her arbejder man sammen med andre i grupper, der ikke nødvendigvis ligner den klassiske patrulje, hvilket giver deltageren indsigten i, hvordan både én selv og andre reagerer i forskellige situationer.
Lørdag den 14. oktober mødte vi 40 spejdere op på Helsingør Station, klar på en uge fyldt med udfordringer – alle målrettet og klar på at vise, hvad lige præcis JEG har at byde på. Med hver vores rygsæk, pakket nøje efter en pakkeliste – var vi nu klar til at blive udfordret.
“Hvor meget kan DU presse DIG selv?” og “Hvor meget presser ANDRE DIG?” er to meget sigende sætninger omkring Extrem. Her står vi og får gennemgået vores taskers indhold, alle har skulle medbringe det samme – vi har altså det samme at gøre godt med i teorien også samme vægt at bære på – og dog alligvel så forskellige præferencer. Vi pakker vores rygsæk forskelligt og har forskellige behov inden for organisering af vores ting. Her står vi på Gummistranden i Helsingør, og pakker hinandens ting – hvis vi troede, at vi vidste, hvor vores ting lå placeret i vores taske, var den sikkerhed væk nu. Du må nu stole på, at din medkursist har pakket nogenlunde logisk.
Vi bliver alle presset af forskellige ting og på forskellige tidspunkter. Jeg kan nyde en omgang “Alene i vildmarken” mens det vil udfordre en anden. Vi er på kurset som individer men med ansvar for hinanden.
Alle kurser frem til Diamant Extrem har været patruljebaseret. Her er fokus, at man sammen i patruljen skal hjælpe hinanden i mål, at samarbejdet fungerer, og at man sammen udvikler sig. Diamant Extrem er dig og kurset. Her melder vi klar som kursus og udvikler os på forskellige punkter. Det er ikke alle, der kan skubbe en olietønde fuld af vand op af en bakke, og ikke alle der har det samme mentale overskud, når man skal igennem en vandpassage. Det er her, vi som individer bliver opmærksomme på, hvor meget vi kan presse os selv. Kan jeg fysisk holde mig selv kørende så længe, at jeg mentalt godt kan bryde nogle grænser, eller kan jeg blive ved med at gå, fordi jeg mentalt bliver ved med at heppe på mig selv. Men vigtigst: Hvor langt kan jeg derudover presse mig selv, for gruppens skyld eller med hjælp fra gruppen.
Undlad individuelle konkurrencer, én spejder mod en anden, men forsøg altid at have patruljen som et hold, så de svageste forsøger at gøre sig selv bedre for at forbedre gennemsnittet, og således konkurrerer for patruljens bedste og ikke for sig selv.”
Lord Baden-Powell, spejderbevægelsens grundlægger
Mange af de aktiviteter vi mødte på Extrem, var aktiviteter med en fantasiramme, man sagtens vil kunne have set på et Roland 1. Formålet med aktiviteten er nu bare en helt anden. Byg en smølfeby, bliver pludselig det meget sværere, når man som ‘tømmerstiksmølf’ pludselig kun må binde tømmerstik, eller man som ‘raftesmølf’ kun må flytte og holde rafter – da aktiviteten tvinger en til at samarbejde, lytte til hinanden og løfte i flok, for at nå i mål, for uden ‘raftesmølf’, ingen rafter og uden ‘tømmerstiksmølf’ ingen besnøring.
Diamant Extrem er et fysisk kursus, hvor man er udenfor fra start til slut. Gennem ugen blev vi presset på søvn, vores fysik, mad samt vores holdninger og valg. Udover, at vi fysisk finder vores grænser og lærer at presse os selv – så gør dette sig også gældende psykisk. Det, der går en på, irriterer eller presser en, når man udfordres fysisk, giver en et udbytte, når man som kursus får muligheden for at reflektere og sætte ord på, hvad det gør ved en.
På ULK lærer man om anerkendende tilgang. På Diamant Extrem fik vi lov til at snakke om teorien i praksis og fælles som kursus – hjælpe hinanden med at forstå vores individuelle opfattelser af vores fælles oplevelser. Her blev det også meget tydeligt for os alle sammen, at det er nogle meget forskellige ting , der presser os, og at den samme aktivitet kan presse os på forskellige måder, og at det er nogle forskellige styrker, der har fået os gennem kurset. Nogle mennesker kan kæmpe sig igennem en tonser-aktivitet, fordi de er fysisk stærke, mens andre klarer sig igennem, fordi de er mentalt stærke og kan se ud over, at deres krop er træt.
Bryder grænserne
På Diamant finder vi grænserne, mens vi på Diamant Extrem bryder dem. Hele kurset igennem har vi selv været ansvarlige for vores udbytte. Flere aktiviteter havde rammerne til, at man selv kunne vurdere, hvor meget man ville presse sig selv – kan jeg svømme den lange rute eller er den korte alt rigeligt til mig lige nu?
Vi er som Extrem-spejdere voksne mennesker og er dermed også selv ansvarlige for vores læring. Vi styrer selv, hvor meget vi bliver presset – det er vores kursus, staben skaber rammerne, mens vi skaber indholdet. Jeg er ansvarlig for min egen udvikling men har ansvar for kurset sammen med mine medkursister. Det er mit valg, om jeg giver mig fuldt ud til en aktivitet og tager imod alle dens udfordringer. Det er mig, der bestemmer, hvor langt jeg vil gå for gruppens skyld eller om jeg kun kæmper for mig selv.
