
Livet som spejder
Foto: Jakob Skipper
Spejdermetoden er spejdernes pædagogik
Hos KFUM-Spejderne har vi otte principper, som sammen skaber en pædagogisk ramme for, hvordan vi laver spejderarbejde. Samlet kalder vi det spejdermetoden. Hvert princip har sit eget ikon og en kort og præcis forklarende tekst skrevet fra børnenes perspektiv, så alle kan være med. Metoden er det, der adskiller spejderarbejdet fra andre fritidsaktiviteter. Hvis I bruger Spejdermetoden, når I planlægger aktiviteter i gruppen, så er I godt i gang. Husk, at I ikke kan gøre det forkert.

1. Livet i naturen
Naturen som platform
Som spejder lærer man at passe på de omgivelser, man færdes i. Gennem aktiviteter i naturen får spejderne kendskab til miljø og bæredygtighed – og oplever, hvordan små handlinger kan være med til at beskytte den natur, der giver så mange gode oplevelser.
I naturen møder spejderne også udfordringer, de måske ikke kender fra hverdagen. De samarbejder i patruljer, tænker kreativt og finder løsninger med færre hjælpemidler end normalt – noget, der styrker både fællesskab og problemløsningsevner. Når spejderne for eksempel skal bo, lave mad eller finde vej, bliver hele deres udvikling sat i spil, og naturen bliver et unikt rum, hvor de kan vokse som mennesker.
Derudover er naturen er et sted med frihed, hvor sanserne bliver skærpet. Lyde, dufte, temperaturer og vind i ansigtet skaber oplevelser, der huskes, og vækker sanser, som måske ikke bruges til daglig.

2. Fantasirammer
Trygge rammer
Trygge rammer handler om at skabe et fællesskab, hvor spejdere tør kaste sig ud i nye ting og udfordre sig selv. Hos spejderne sker det ofte gennem fantasirammer – små eller store universer, der danner rammen for aktiviteterne. Fx når bævere mødes i Bæverdammen eller ulveunger leger i Junglebogens verden.
En fantasiramme gør aktiviteter mere motiverende, fordi arbejdet får en tydelig mening. Det er for eksempel sjovere at bygge en stridsvogn til romerske krigere end blot at lave en A-buk. Fantasirammer stimulerer samtidig kreativitet og gør det lettere at arbejde mod abstrakte mål – som bedre samarbejde i patruljen – fordi målet bliver konkret og sjovt, fx at finde en skjult skat i en verden af pirater.
Når spejderne træder ind i en fantasiverden, bliver det lettere at slippe usikkerhed og vante roller. Det åbner for leg, kreativitet og nye relationer – og skaber den tryghed, der gør det muligt at lære og udvikle sig sammen.

3. Learning by doing
Fra erfaring til læring
Som spejder lærer man ved at prøve tingene selv – både når det går godt og når det går mindre godt. For det er nemmere at huske, hvordan man gør, hvis man prøver det i en situation, hvor det faktisk giver mening. Skal du fx sove i et telt, du selv har slået op, gør du dig mere umage, og du husker bedre, hvordan du gjorde.
Men det at lære handler ikke kun om at gøre noget. Det handler også om at stoppe op og tænke over, hvad man laver – og hvorfor – både mens man er i gang og bagefter. Når patruljen efter en aktivitet taler om, hvad der skete, hvad der fungerede godt, og hvad man kan gøre anderledes næste gang, bliver oplevelserne forvandlet til læring, der bliver siddende.

4. Leg for livet
Læring gennem leg
Leg er en vigtig vej til at lære nye færdigheder og styrke fællesskabet. Legen er ofte forbundet med fysisk udfoldelse og social aktivitet - og leg er for alle aldersgrupper.
Når spejdere leger, træder de ind i et rum, hvor virkelighedens regler ikke altid gælder, og hvor der er plads til at prøve ting af uden krav om et synligt formål. At lege for legens skyld kan styrke kreativiteten.
Leg giver mange muligheder for at udvikle sig – både personligt, socialt og kulturelt. Personligt kan legen give en god oplevelse af at kunne noget og turde prøve nyt, fordi alle er med og bidrager. Socialt lærer spejderne at samarbejde, tage hensyn og tilpasse sig hinanden. Og kulturelt handler det om at forstå og følge de regler, som legen har – for en leg har altid sine egne rammer og en slags kultur, som deltagerne skal respektere og tilpasse sig til.

5. Patruljesystemet
Udvikling sammen med andre
Patruljesystemet er et af de mest bærende principper for spejderarbejdet. Som spejder udvikler man sig gennem fællesskabet i patruljen. En patrulje er som oftest en lille gruppe på fem-otte spejdere, der arbejder sammen over længere tid. Her lærer man hinanden at kende, man deler oplevelser, og man støtter hinanden, når noget er svært. Trygheden i gruppen gør, at man tør kaste sig ud i nye ting og tage imod udfordringer.
Alle i patruljen har forskellige styrker og svagheder. Det giver mulighed for at lære fra sig, lære af hinanden og opdage, hvordan man kan meget mere, når man arbejder sammen om en opgave.
Patruljen får ofte ansvar for egne opgaver. Det kan være at løse en udfordring sammen, lave dagens program eller planlægge en tur. En del af det selvstændige arbejde støttes af, at patruljen har sin egen patruljeleder, som fx hjælper med at holde styr på både sammenhold og aktiviteter. På den måde lærer spejderne både at tage ansvar for andre og at blive ledt af en jævnaldrende. Det er en vigtig del af spejderarbejdet – for børn lærer børn.
Hvor meget ansvar patruljen og patruljelederen får, varierer fra enhed til enhed. Lederne har derfor en vigtig opgave i at støtte patruljelederen, så ansvaret passer til spejderens erfaring og muligheder.

6. Det fremadskridende program
Passende udfordringer
Som spejder er det sjovest at være med, når man hele tiden lærer noget nyt og mærker, at man bliver bedre. Derfor er det vigtigt, at aktiviteterne løbende udfordrer og inspirerer – så man får lyst til at prøve mere, sætte nye mål og kaste sig ud i større opgaver.
Som leder handler det om at vide, hvad spejderne allerede har prøvet, så næste skridt altid er lidt sværere end det forrige. Det hjælper at tale med spejderne om, hvad de føler, de kan, og hvad de gerne vil blive bedre til. På den måde sikrer man, at de er tilpas udfordrede – og at aktiviteterne aldrig bliver så lette, at de kan klares i søvne.

7. Spejderlov og -løfte
Spejderloven
En spejder:
- lytter til Guds ord
- er hjælpsom
- respekterer andre
- værner om naturen
- er til at stole på
- tager medansvar
- finder sin egen mening
Spejderloven blev oprindeligt skrevet af spejderbevægelsens grundlægger, Baden-Powell, og er siden blevet tilpasset til forskellige lande og spejderkorps.
Loven er både et mål og et ideal for hver enkelt spejder. Den fungerer som en rettesnor for, hvordan spejdere ønsker at handle – både i spejderarbejdet og i livet udenfor. Med spejderloven adskiller spejderarbejdet sig fra andre fritidsaktiviteter, fordi spejderen aktivt tager stilling til at ville gøre en positiv forskel i verden.
Som leder er det vigtigt at hjælpe spejderne med at forstå og reflektere over lovens indhold. Hvad betyder det at tage medansvar? Og hvorfor er det vigtigt at finde sin egen mening? Det kan for eksempel gøres gennem et løb, hvor spejderne møder opgaver, der giver dem mulighed for at forholde sig til loven i praksis.
Spejderløfte
"Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre."
Når en spejder afgiver løftet, lover han eller hun at gøre sit bedste for at leve efter spejderloven – både i og uden for spejderarbejdet. Løftet er frivilligt, og lederne har ansvaret for at sikre, at spejderne forstår indholdet og får mulighed for at aflægge det.

8. Mødet mellem børn og voksne
Rollemodeller
Spejderarbejdet drives af og for børn og unge - med støtte fra voksne. Derfor er det vigtigt, at børn og unge møder voksne, som er bevidste om deres rolle – men som også deltager på lige fod med spejderne. På den måde skabes fællesskaber, hvor børn og voksne lærer at respektere hinanden, og hvor de unge kan se de voksne som rollemodeller – både i engagement og i måde at arbejde på.
Som leder har man to hovedopgaver: Dels at have den nødvendige autoritet til at sikre, at aktiviteterne ikke løber af sporet, og at målene nås. Og dels at give spejderne ansvar, vise dem tillid og lade dem udvikle sig på egne præmisser – og dermed støtte deres vej mod selvstændighed.

Traditioner
Når du er på lejr findes der mange forskellige traditioner, som kan variere fra gruppe til gruppe og fra center til center. Men der er nogle traditioner, som alle spejdere har. Det gælder fx omkring flaghejsning og lejrbål.
Flaghejsning
Når du får til opgave at stå for flaghejsningen, kan du gøre det sådan:
- Sammen med en kammerat fastgør du flaget til flaglinen - selvfølgelig med et flag-knob, også hvis der er et øje i flagets faste line.
- Sig højt: “Respekt for flaget!”. Alle i uniform hilser flaget ved at gøre honnør.
- Flaget hejses roligt til tops.
- “Hånd ned” siger du højt, og I synger fx “Vaj højt, vaj stolt, vaj frit” eller “Der er ingenting, der maner” fra Spejdersangbogen.
Når flaget tages ned, sker det samme i omvendt rækkefølge, og I synger fx “Fra himlen er du faldet”.
Lejrbål
Ingen spejderlejr uden lejrbål. Det er det, der skaber den magiske stemning, som man kun kan føle på en lejr. Men sidder rundt om bålet og føler, at man hører sammen. I nogle grupper er det en tradition, at man har en bålkappe med sine aflagte mærker, som man kun bruger til lejrbål og de kolde aftener.
Sang inden maden
I mange grupper er det en tradition at synge en lille sang, hvor man takker for maden, inden man spiser. Hvis I ikke gør det i din gruppe, er det helt sikkert noget, du kommer til at opleve på spejderkurser.


Vores formål
KFUM-Spejderne i Danmark er en børne- og ungdomsorganisation, der bidrager til at udvikle spejdere til hele mennesker, som tager ansvar for sig selv, andre, naturen og samfundet. Dette sker i forpligtende fællesskaber og i overensstemmelse med organisationens kristne ståsted samt den internationale spejderbevægelses idé.
Vores formål bæres af nedenstående principper fra verdensspejderbevægelsen, som alle medlemmer er en del af:
Pligten til Gud
Tilslutning til åndelige principper, loyalitet mod den religion, som udtrykker dem og accept af andre pligter, der hænger sammen med de åndelige principper.
Pligten til andre
Loyalitet mod ens land og i harmoni med det at fremme lokal, national og international fred, forståelse og samarbejde. Deltagelse i samfundets udvikling med anerkendelse af og respekt for sine medmenneskers værdighed og for naturen.
Pligten til sig selv
Ansvar for ens egen udvikling.