Kursus

ULK 71 Houens Odde

Hyggestund på ULK69 Foto; Mike Steen Kingo Danielsen
Er du mellem 17-21 år? Og trænger du til få nye værktøjer til at blive en endnu dygtigere leder, og kunne du godt bruge at se dig selv fra nye vinkler? Så skal du med på dette års sommer ULK! Kom med på en uge fyld med leg, læring, nye venskaber samt nye ideér og viden som du kan bruge i dit virke som spejder!
Tilmeldingsfrist
05. juni 2024
Pris
2000
Tilmelding

ULK (UngdomsLederKursus) er et kursus for dig, der har mod på at udvikle dig som leder, spejder og som menneske. Kursets formål er at skabe dygtige unge mennesker, som kan tage ansvar for både sig selv og andre. Vi øver os på at se og udnytte egne evner og kvaliteter, og sørger for, at vi selv og andre bliver sat i spil, så vi i fællesskab shiner på bedste vis.

Gennem teori og praksis får du fyldt din rygsæk med læring om anerkendelse, feedback, planlægning, samarbejde, selvudvikling, instruktørvirke, og meget andet. Alt sammen i sjove og lærerige rammer, så du sammen med dine nye spejdervenner sikkert kommer hjem med minder, smil på læben, viden og mod på mere!

Kurset er for dig mellem 17-21 år, og der er plads til alle uanset farven på din uniform.

Hvis du har spørgsmål til kurset eller tilmelding, er du velkommen til at kontakte kursusleder Niels Sørensen.

Vi glæder os til at få dig med ombord!

Fra
07. juli 2024 13:00
Til
14. juli 2024 13:00
Max deltagere
36
Arrangeret af
Johanne Lund og Niels Sørensen
Sted
Houens Odde – Gilwell Hytterne
Adressse
Houens Odde 14, 6000 Kolding
Telefon
Menu