Kursus

Mad der dur, på tur

Fotograf: Andreas Weisberg, fra bogen Lav mad i det fri af Mette Arleth
Mad skal der til, hvad end din tur går på fjeldet, på lejr eller til vands. Det skal helst være mad, der kan holde sig udenfor køleskabet, opfylde energibehovet, og så skal det jo også gøre mund og mave glad. Og dér kan det godt være lidt udfordrende på det sidste punkt, hvis det er de samme tre retter man skifter mellem hver gang, om det så er frysetørret mad eller kylling i cola over bål.
Tilmeldingsfrist
14. marts 2025
Pris
1100
Tilmelding

På det her kursus lærer du at bruge tørring som konserveringsmetode og hvordan man både forbereder og tilbereder dehydreret mad. På den måde kan du selv fremstille lækker letvægtsmad, lige som du kan lide den; vegetarisk, vegansk, laktosefri, eller med ekstra store portioner.

Kurset veksler mellem teori og praksis, og du får lov til at prøve dine egne ideer af.

Det her kursus er til dig hvis:
Du vil spise bedre på tur
Du vil have ny inspiration til spændende madlavningsforløb på dine spejdermøder
Du vil blive en haj til at bekæmpe madspil
Du er super nysgerrig på langtidsholdbar mad

Fra
04. april 2025 20:00
Til
06. april 2025 14:00
Max deltagere
20
Arrangeret af
Fjeldgruppen
Sted
Aarhus
Adressse
Bredgade 7, 8340 Malling
Skriv til
Telefon
Menu