Linien Ud Syd 2025
Linien Ud Syd - kurser med spejderånd, for spejdere 17+ fra hele landet
LUS er ikke bare et sted, man kommer for at lære nyt og uddanne sig, det er et sted hvor man mærker spejderånden! Vi vil puste liv i gnisten hos både erfarne spejderledere og de helt nye i spejder-fællesskabet - og man er velkommen uanset hvilket korps man kommer fra.
Den sidste weekend i september slår vi dørene op til Stevninghus Spejdercenter, hvor den skønne natur med skov, eng og masser af spejdercenter plads at boltre sig på, sætter rammerne for flere udendørs kurser end vi før har haft - som f.eks. "Praktisk Kursus", "Alene i Vildmarken", "Storpionering" og meget mere
Vi tilbyder også udvalg af mere klassiske kurser som f.eks. "Bæver-lederkursus", "Ulve-lederkursus", "Juniorlederkursus" og "Gruppeledelse"
I år har vi også de 3 nyere "Strategisk ledelse", "Taktisk ledelse" og "Operativ ledelse på programmet".
I 2025-udgaven vil vi også tilbyde noget læring til dem, der sidder gruppernes bestyrelser.
Vi har 3 fantastiske kurser i medlemssystemet, nemlig "Medlemsservice Introkursus", "Medlemsservice Økonomi" og "Medlemsservice Arrangementer". Man kan også som leder tage et eller flere af de 3 kurser og få en masse med sig hjem. Og for de forældre der møder op til familiespejder, med deres små poder (eller måske en leder fra gruppen), har vi naturligvis et "familiespejder kursus"
Det færdige program ligger klar med kursusbeskrivelser på www.linienudsyd.dk - du kan også med fordel følge med på vores facebookside www.facebook.com/LinienUdSyd/
"Spejder er ikke noget man går til - det er noget man er" og bag det motto ligger følelsen af fællesskab og den helt særlige spejderånd, de fleste af os har fået ind under huden
På Linien Ud Syd, lægger vi os i selen for at man hos os mærker spejderånden, når vi inviterer dig med til at aflægge spejderløftet, deltage i lejrbål, hygge om bålet, hygge i spisesalen og deltage i andagten søndag.
Du kommer til at netværke en hel masse og kommer hjem med de gode historier, de skønneste grin, aha-oplevelserne og ikke mindst en masse inspiration.
Kan vi med masser af spejderånd give Linien Ud Syd sin helt egen fantasiramme, så nye ledere får mulighed for at opleve, på egen krop, hvordan det værktøj virker, så rækker vi jublende hænderne i vejret.
Skynd dig ind på: www.linienudsyd.dk - det er her magien starter
Vi glæder os til at se dig!