
184 Diamant – Spejdercentret Thorup Hede
Diamant på Spejdercentret Thorup Hede giver spejderne en oplevelse, de aldrig glemmer!
Aktiviteter der er grænsesøgende, læringsrige og personligt udviklende. En blanding af klassiske spejderaktiviteter og nye, skøre aktiviteter sammensat af en erfaren stab skal sikre, at deltagerne tager hjem i deres grupper og distrikter med ny læring, inspiration, personlig udvikling og mod på endnu mere spejderarbejde. Kort sagt; de kommer til at lære at diamant kan meget mere end blot pionering, lang hike og bålmad. Deltagerne skal stifte bekendtskab med den nordjyske natur, Aalborgs livlige by-billede og selvfølgelig også området omkring Thorup Hede.
På dette kursus vil hver deltager få tilknyttet én personlig vejleder fra staben. Det gør vi, for at sikre at deltagerne kan sætte individuelle mål for, hvad de ønsker at arbejde med under kurset.