
Sortiment og bestilling
Mærkesortiment og bestillingsvejledning for mærker ved Spejdercenter CPH
Foto: Victor Selch
Mærkesortiment
Spejdercenter CPH tilbyder et mindre sortiment af mærker, som kan bestilles af både individuelle spejdere, grupper, distrikter m.m. – der er altså ingen begrænsninger på, hvem der kan bestille. Det fulde sortiment kan ses herunder. Hvis du ikke finder det ønskede mærke, kan det muligvis købes hos Eventyrsport i stedet.
Hvis du er i tvivl om et specifikt mærke, kan du kontakte booking@spejdercentercph.dk.
De fire elementer
Ekspedition København
Centermærker
Bibeldetektiver
Distriktsturnering
Bestillingsvejledning
Find ud af hvilke mærker, du vil bestille
Der er ingen begrænsning på, hvor mange mærker du kan bestille ad gangen, eller hvilke mærker du kan kombinere.
For eksempel kan du bestille 10x Ekspedition København og 3x Centermærker i samme ordre.
Tjek om de ønskede mærker er på lager
Når du har fundet de mærker, du ønsker at bestille, anbefaler vi, at du tjekker, om de er på lager, så du undgår at bestille forgæves.
Bemærk: Der kan forekomme lagerfejl i arket. Hvis der kun er få eksemplarer tilbage af et ønsket mærke, bedes du derfor kontakte booking@spejdercentercph.dk, inden du sender din bestilling.
Køb mærkerne på MobilePay
Mærker købes via Korpskontorets MobilePay-nummer #42073.
I MobilePay vælger du de ønskede mærker og antal – lidt som i en webshop. Efter betalingen skal du dokumentere dit køb, da det kun er administrationen, og ikke booking-systemet, der kan se de enkelte transaktioner.
Tag derfor et billede af kvitteringen som dokumentation.
Bemærk: Porto til privat adresse eller en DAO-pakkeshop er inkluderet i prisen, hvis du ønsker mærkerne tilsendt.
Send din bestilling til booking
Når du har betalt for mærkerne, skal du sende kvittering samt oplysninger om levering til booking@spejdercentercph.dk.
Hvis mærkerne skal sendes, bedes du oplyse:
- Navn
- Adresse samt om pakken skal sendes til privat adresse eller en ønsket DAO-pakkeshop
- E-mailadresse
- Telefonnummer
- Spejdergruppe, distrikt eller lignende, der bestilles fra
Hvis du ønsker at afhente på korpskontoret (Wagnersvej 33, 2450 København SV), kan dette blot angives i din besked.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til mærkesortimentet eller bestillingsprocessen, kan du kontakte booking, Victor Selch, på e-mail booking@spejdercentercph.dk eller på telefon 29 40 17 68




