Foto: Frederik Dahl Kehlet

Løb med H.C. Andersen som tema. Et løb med 6 poster:

Posterne er bygget over H.C. Andersens velkendte eventyr:

  • Den lille pige med svovlstikkerne
  • Den standhaftige tinsoldat
  • Hyrdinden og Skorstensfejeren
  • Klodshans
  • Kærestefolkene
  • Prinsessen på ærten

Poster:

Den lille pige med svovlstikkerne

Resumé:

Det var den sidste aften i året – nytårsaften. Det var koldt, det sneede og begyndte at blive mørkt. I denne kulde og mørke gik en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder.

Hun havde mistet de tøfler, som hun havde haft på, da hun gik hjemmefra. I sit gamle forklæde holdt hun en mængde svovlstikker, og ét bundt gik hun med i hånden. Denne dag havde ingen købt af hende, ingen havde givet hende en lille skilling, så hun var både sulten og forfrossen.

Ud fra alle vinduer skinnede lysene, og det lugtede så dejligt af gåsesteg.

I en krog mellem to huse satte hun sig og krøb sammen. De små ben trak hun op under sig. Hun turde ikke gå hjem, da hun ingen svovlstikker havde solgt. Derhjemme var det også koldt, og hendes fader ville slå hende.

Hun strøg en svovlstik for at varme sig ved den, og i det samme drømte hun om en stor varm jernkakkelovn. Da flammen forsvandt, forsvandt også drømmen. Ved næste svovlstik drømte hun om et dækket bord med fint porcelæn og dejlig mad. Ved tredje svovlstik drømte hun, at hun sad under det dejligste juletræ med julelys. Da denne flamme slukkedes, gik de mange julelys højere og højere op, og hun så nu de klare stjerner. Én af dem faldt og lavede en lang ildstribe på himlen. Da tænkte hun på sin mormor, som var død. Mormoren havde sagt, at når en stjerne falder, går der en sjæl op til Gud. Da hun strøg næste svovlstik, så hun sin mormor, og hun bad mormoren om at tage hende med. Men flammen døde ud. Hun strøg i hast den hele rest svovlstikker, der var i bundtet, for hun ville holde på mormoren. Svovlstikkerne lyste med en sådan glans, at det var klarere end ved den lyse dag. Mormoren løftede den lille pige op på sin arm, og de fløj i glans og glæde op til Gud.

I den kolde morgenstund sad en lille pige med røde kinder og med et smil om munden. Hun var død – frosset ihjel den sidste aften i det gamle år. Man mente, at hun havde villet varme sig, da hun sad med et næsten brændt bundt svovlstikker.

Historie til opgaven:

Den lille pige havde fået svovlstikkerne af sin far. Du skal nu se, om du selv kan lave en svovlstik.

Opgave:

Lav din egen svovlstik.

  • Vikl ostelærred om pinden, så det sidder fast.
  • Enden med ostelærred dyppes i flydende stearin. Den skal dyppes ca. 10 gange. Første gang holdes den nede i ca. 2 min. for at gennemvæde ostelærredet. De næste 9 gange dyppes pinden, så ostelærredet er helt dækket af stearin. Hvis den holdes nede længere tid, så smelter stearinen på ostelærredet. Der skal gå 1 min. efter hvert dyp, før den dyppes igen.
  • Når stearinen ser tør ud, kan den dyppes igen. Sæt navn på pinden, inden den sættes til tørre.

Materialer: Blomsterpind, stearin, ostelærred, gryde til stearinen, spand med sand til at stille svovlstikkerne i.

Den standhaftige tinsoldat

Resumé:

Et år fik en lille dreng en fin æske i fødselsdagsgave. I æsken lå 25 tinsoldater, alle ganske ens på nær en enkelt. Den ene, der skilte sig ud, var den sidste, der blev støbt af tinskeen, og da der ikke var helt tin nok, havde han kun fået ét ben. Tinsoldaterne blev sat på et bord sammen med drengens andet legetøj, og straks forelskede den etbenede tinsoldat sig i en danserinde, som også kun stod på et ben.
Næste morgen blev den lille tinsoldat sat hen i vinduet, og lige med et gik vinduet op, og ud faldt tinsoldaten. Drengen og tjenestepigen løb straks ned for at lede efter ham, og selv om de var lige ved at træde på ham, så de ham ikke. Lidt senere fandt to gadedrenge ham, og de besluttede sig for, at han skulle ud at sejle. Gadedrengene byggede en lille båd af en avis og satte tinsoldaten i den, og sendte båden ned ad rendestenen. Soldaten sejlede standhaftigt af sted. Lige pludselig sejlede han ind under et rendestensbræt og ind i en mørk tunnel. Det eneste, han ønskede, var, at den lille danserinde var sammen med ham.

Da han kom ud på den anden side, sejlede han ned ad et stort vandfald. Båden blev fyldt med vand og gik i stykker. Tinsoldaten sank og blev i det samme slugt af en stor fisk. Fisken blev fanget og kom ind i et køkken. Da tjenestepigen i huset gjorde fisken i stand, fandt hun den lille soldat i dens mave. Han blev sat ind i stuen, og det viste sig, at det var den samme stue, som han havde været i før. Han fik straks øje på den lille danserinde og blev helt varm om hjertet. Pludselig tog drengen tinsoldaten og smed ham ind i kakkelovnen. Kort efter gik vinduet op igen, og vinden blæste den lille danserinde ind til tinsoldaten. Danserinden gik op i lys lue, og tinsoldaten smeltede. Næste morgen fandt tjenestepigen tinsoldaten, som var blevet til et lille hjerte. Af danserinden var der kun pailletten tilbage.

Historie til opgaven:

Selvom tinsoldaten kun havde ét ben, holdt det ham ikke tilbage. Han kunne stadig være med sammen med de andre soldater. Det viser, at man kan mange ting, selvom man har et handicap.

Opgave:

Spille fodbold med engangskrus for øjnene.

Materialer: Fodbold, to gange engangskrus + elastik pr. barn, afgrænset område

Alternativ opgave: (i tilfælde af, at det andet ikke fungerer)

Opgave: Spil fodbold med benene bundet sammen, så deltagerne kommer til at føle sig som den standhaftige tinsoldat med kun et ben.

Materialer: Fodbold, stofstrimler til at binde benene sammen med (stof skærer ikke, som reb kan gøre).

Hyrdinden og skorstensfejeren

Resumé:

I en dagligstue stod et gammelt træskab, som var blevet sort af alderdom. Midt på skabet var der en udskæring af en mand med gedebukkeben, små horn i panden og et langt skæg. Børnene kaldte ham gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommandérsergent, for det var svært at sige. Han kiggede altid hen til bordet under spejlet, for der stod en yndig lille hyrdinde af porcelæn. Tæt ved hyrdinden stod en lille skorstensfejer, så sort som kul, men også i porcelæn. Siden de nu stod så tæt, havde de forlovet sig. Tæt på dem sad en gammel kineser, som sagde, at han var bedstefader til hyrdinden.

Gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommandérsergenten friede til hyrdinden, og kineseren sagde ja på hendes vegne, da han kunne nikke med hovedet. Hun ville imidlertid ikke stå i skabet med de andre 11 porcelænskoner, som skabet allerede havde. Derfor bad hun skorstensfejeren flygte med sig ud i den vide verden.
De måtte flygte gennem kakkelovnen, både gennem tromlen og røret. Det er både mørkt og beskidt. De måtte kravle højt til vejrs. Skorstensfejeren løftede og holdt hende og viste hende, hvor hun skulle sætte sine små porcelænsfødder. De nåede helt op til skorstensranden og satte sig på den. Himlen med alle sine stjerne var ovenover, og alle tagene nedenunder. Hyrdinden havde ikke tænkt sig, at det var sådan, så hun lagde sit hoved på hans skulder og græd, så guldet sprang af hendes livbånd. ”Dette er alt for meget, og det kan jeg ikke holde ud,” sagde hun. Hun ville hellere være på det lille bord under spejlet.

Med stort besvær kravlede de ned igen. Da de kom ned, stod de og kiggede gennem døren på kakkelovnen for at finde ud af, hvordan det stod til. Men ak, midt på gulvet lå den gamle kineser i tre stykker. Dette gjorde hyrdinden meget ked af det, da hun mente, at det var deres skyld. Skorstensfejeren sagde, at den gamle kineser ville blive klinket sammen, og det blev han. Nu kunne han ikke nikke mere, og da gedebukkebens-overogundergeneral-krigskommandérsergenten spurgte, om han skulle have hyrdinden eller ej, kunne den gamle kineser ikke nikke mere, så hyrdinden og skorstensfejeren holdt af hinanden, til de gik i stykker.

Historie til opgaven:

Da hyrdinden og skorstensfejeren skulle ud i den store verden, skulle de gennem skorstenen. For hyrdinden var dette som at løbe gennem en forhindringsbane.

Opgave:

Forhindringsbane: En forhindringsbane laves, så det minder om den tur, som Hyrdinden og Skorstensfejeren tog op gennem kakkelovnen og skorstenen.
Børnene skal følge en snor med bind for øjnene

Materialer: En lang snor og bind for øjnene

Klodshans

Resumé:

Ude på landet boede en herremand på sin gård med sine to sønner. Disse sønner var meget kloge, og de ville fri til prinsessen. Hun havde fortalt, at hun ville tage den mand, hun mente talte bedst for sig.

Sønnerne var meget kloge. Den ene kunne et leksikon udenad, og den anden vidste alt, hvad enhver oldermand måtte vide. De to brødre fik hver en hest, og så var de klar til at ride af sted. I samme øjeblik kom den tredje bror. Han var ikke så klog som de to andre. De kaldte ham Klods-Hans. Da Klods-Hans hørte, hvad hans to brødre skulle, ville han også med. Han bad faderen om en hest, men måtte ikke få en, så i stedet tog han gedebukken, for den var hans egen.

Undervejs til kongeslottet fandt Klods-Hans tre sjove ting: En død krage, en træsko, der var gået i stykker, og noget pludder. Alt dette vil han forære prinsessen, og det eneste, hans to brødre gjorde var at grine af ham. Efterhånden som frierne ankom til kongeslottet, fik de numre. Langt om længe blev det de to brødres tur, og da de kom ind til prinsessen, glemte de helt, hvad de skulle sige, for der var så varmt. Prinsessen fortalte, at det var, fordi de stegte hanekyllinger. Dette hjalp ikke på talegaverne, så hun kasserede dem med ordene: ”Duer ikke! Væk!”.

Endelig blev det Klods-Hans’ tur, og han var ikke sådan at slå ud. Da han hørte om hanekyllingerne, ville han gerne have sin krage stegt med. Det kunne han også få, hvis han havde noget at stege den i, for prinsessen havde ikke flere gryder. Til alt held havde Klods-Hans træskoen, og som dyppelse havde han pludderet. Prinsessen kunne lide Klods-Hans, for han kunne tale for sig, så ham valgte hun til sin mand. Sådan gik det til, at Klods-Hans blev konge.

Historie til opgaven:

Da Klods-Hans skulle have stegt sin hanekylling, havde han til alt held pludderet. Nu skal vi se, om I også kan bruge pludder.

Opgave:

Mudderkast. Her skal de kaste med mudder og ramme en skive der evt. ligner skriverkarlen.
Der gives point efter, hvor godt de rammer.

Materialer: Spand med mudder, spand med vand (til at skylle hænder i), håndklæde og målskive.

Kærestefolkene

Resumé:

Snurretoppen og bolden lå side om side i drengens legetøjsskuffe. Snurretoppen ønskede at blive kæreste med bolden, men bolden mente, at den var meget finere end snurretoppen, fordi den var lavet af et par safrantøfler og havde en prop i maven. En dag blev snurretoppen malet rød og gul og fik et messingsøm i midten. Den forsøgte igen at blive kæreste med bolden, men denne var i mellemtiden næsten blevet forlovet med en svale. En dag forsvandt bolden, og snurretoppen regnede med, at den var flyttet ind i svalereden. Da snurretoppen var ved at blive gammel, blev den helt forgyldt og fik nyt liv. Snurretoppen sprang, som den aldrig havde gjort før, og den havde helt glemt, hvor forelsket den var i bolden. En dag sprang snurretoppen ned i skraldespanden. Sammen med en masse grønsagsaffald lå den der og drømte om at komme hjem. I skraldespanden lå også noget, der kunne ligne et æble. Det viste sig, at æblet var bolden, der forsvandt for mange år siden. Snurretoppen lod sig ikke dupere af bolden, og da tjenestepigen fandt toppen og tog den med ind i stuen igen, snakkede den aldrig mere om sin gamle kæreste.

Historie til opgaven:

Drengen havde meget forskelligt legetøj, bl.a. en snurretop og en bold. Da snurretoppen er ved at blive gammel og kedelig, sætter drengen den i stand. En anden mulighed kunne være at lave sit eget legetøj.

Opgave:

Lav en snurretop. Lim pinden i hullet på en papskive, og man har en snurretop. Toppen kan eventuelt males.

Materialer: Blomsterpind med spids, papskive, sakse, elastik, farver.

Prinsessen på ærten

Resumé:

Der var engang en prins, som ville have sig en rigtig prinsesse, så han rejste hele verden rundt for at finde en. Men der var altid noget i vejen med dem, han mødte. Han tog bedrøvet tilbage til slottet.

En aften var det et frygteligt uvejr, og det bankede på slottets port. Udenfor stod en prinsesse, som var helt gennemblødt af regnen. Dronningen ville være sikker på, at hun var en rigtig prinsesse, så under tyve madrasser og tyve edderdunsdyner lagde hun en lille ært. Næste morgen spurgte de prinsessen, hvordan hun havde sovet. Hun fortalte, at hun slet ikke havde lukket et øje om natten, da hun lå på noget hårdt, så hun nu var sort og blå over hele kroppen. Dette måtte være en rigtig prinsesse, når hun kunne mærke ærten gennem alt dette. Så ømskindet kunne kun en rigtig prinsesse være. Prinsen tog hende derefter til sin kone.

Historie til opgaven:

Prinsessen havde ligget på ærten hele natten og havde mærket den med sin krop. Vi skal nu se, hvad I kan mærke.

Opgave:

Følekimsleg med fingrene.

Følekimsleg med tæerne.

Materialer: To store sække eller plastikposer, 10 forskellige ting til hver pose.

Lavet af
Johnny Ravn
Tid
90 – 120 min
Deltagere
4
50
Udviklingsområder
Fysisk
Intellektuelt
Mærker

Flere aktiviteter

Menu