Kursus

188 Diamant Skovhuset

Foto; Michelle Lave Knutz
Er du klar til at tage springet? Kom med og få en hel unik spejderoplevelse med garanti for udvikling, udfordrende aktiviteter og fede oplevelser! Kom med, ryk dine grænser og oplev alt det, som et Diamantkursus har at byde på.
Tilmeldingsfrist
27. september 2026
Pris
2000
Tilmelding

Kan du holde takten, når det går frem gennem landskabet? Er du mellem 15-17 år? Er tiden inde til at bryde de faste rammer og springe ud hvor vandet bliver dybt? Så er en uge på Diamant Skovhuset lige det du leder efter!

Vi kan garantere, at du får en uge som bliver noget helt andet end det du er vant til. Bliver det galt eller genialt? Det vil vi lade dig vurdere - men sammen med din patrulje vil du lære at bruge dine egne såvel som dine patruljemedlemmers styrker. Staben står klar til at give dig de redskaber, der skal til, for at du får mest muligt ud af kurset. Oplev spejderverdenen på en helt ny måde med vilde, udfordrende og anderledes aktiviteter!

På dette Diamantkursus bliver dine grænser testet på måder, du ikke havde forestillet dig inden du tog afsted! Du vil opleve, at pres tager mange former og samtidig indse, at med den rette tilgang kan du mere end du tror. På Diamant Skovhuset skabes ægte diamanter.

Tag med i uge 42 og oplev selv, hvad Diamant har at byde på.
Staben står klar til at give dig en fantastisk spejderoplevelse, som du sent vil glemme!

Fra
10. oktober 2026 12:00
Til
17. oktober 2026 13:30
Max deltagere
42
Arrangeret af
Gudenå Distrikt v/ Annika Poulsen og Magnus Larsen
Sted
Skovhuset Skivholme
Adressse
Skyttehusvej 18, 8464 Galten
Skriv til
Menu