Kursus

Træklatreinstruktør uddannelse 2026

Har du lyst til at udforske træklatringens muligheder? Har du lyst til at kunne klatre og lede andre ud at klatre på en sikker og tryg måde? Har du lyst til at blive klatreinstruktør? Så er det nu du har muligheden for at blive træklatreinstruktør (TKI)
Tilmeldingsfrist
19. april 2026
Pris
6100
Tilmelding

Over 4 weekender vil du blive undervist af erfarne instruktører i træklatringens verden og
muligheder. Du vil få indgående kendskab til udstyr, ruteføring, sikring, redninger og
trækendskab, så du sikkert kan tage dine spejdere eller andre med ud og klatre. Kurset følger
klatresamrådets normer og vil slutte af med en eksamen.
Efter en bestået eksamen kan du kalde dig Træklatreinstruktør (TKI) og være godkendt til at
kunne lede klatreaktiviteter i træer i henhold til KFUM-Spejdernes og klatresamrådets regler.

Det praktiske og forudsætninger:
Erfaringer med klatring er en fordel, men ikke et must, derudover forventer vi at du har en okay
fysisk grundform da du kommer til at bevæge dig en del i træerne.

Kurset er kun tilgængeligt for spejdere og du skal inden eksamen fylde 18 år.
Det er et krav for at kunne gå til eksamen, at man deltager på samtlige weekender
og bruger tid mellem kursusdatoerne på at træne – du skal inden slutningen af august have
toppet minimum 20 trætoppe så forvent noget hjemmearbejde.

Vi forventer at du har adgang til klatregrej, så du kan træne. Vi giver mulighed for at
købe grej til en god pris, og instruktørerne er til rådighed for sparring om indkøb.
En af kravene for at blive træklatreinstruktør er at du har et opdateret førstehjælpsbevis - vi har
inkluderet dette i kurset for at sikre vi alle har en bevis der er up to date.

Inkluderet i prisen er forplejning, overnatning på fællessal (eller eget telt),
undervisningsmateriale, førstehjælpskursus (8 timers), leje af grej til selve kurset,
eksamensgebyr og 5 års medlemskab af Dansk Træklatreforening.

Bemærk at kurset foregår over 4 weekender!
Datoer:
1-3 Maj
12-14 Juni
21-23 August
25-27 September (Eksamensweekend)
Alle weekender fra fredag kl 19.00 til søndag kl 17.00

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte os

Vi ser frem til at se dig i trætoppene

Fra
01. maj 2026 19:00
Til
27. september 2026 13:30
Max deltagere
12
Arrangeret af
Houens Odde v. Jakob Kristoffersen
Sted
Houens Odde
Adressse
Houens Odde 14-20
6000 Kolding
Menu