
Til vands i den svenske vildmark 2026
Vi hygger os med sjov, ballade og ømme overarme i kanoerne om dagen, og ud på aftenen samles vi om det lune lejrbål på klassisk spejdermanér.
Det bliver til 4 dage fulde af sjove spejderaktiviteter undervejs og med masser af muligheder for at lære dine nye spejderkammerater at kende.
Har du ikke været på tur med Spejder-Rejser før, er dette det perfekte sted at starte, og du kan roligt tageafsted uden at kende andre, der skal med – det kommer du til!
Pak rygsækken og det gode humør – så ses vi i det svenske!
Fysisk belastning:
Det meste af turen foregår til kano, så der vil selvfølgelig blive brugt lidt armkræfter. Men bare rolig, I er flere i hver kano, og vi sejler så alle kan være med. Der er lidt strømfald og sten undervejs, men ikke noget vi sagtens kan overkomme.
Det er et krav, at du skal kunne svømme minimum 200 meter, for at kunne deltage på turen. Vi er aldrig 200 meter fra en bred, men det kan ske at en kano ruller rundt, og så skal du kunne svømme lidt.
Der er et stykke at gå til/fra kanoerne, så derfor skal du kunne gå minimum 5 km med alt din oppakning. Vi deles også om at bære fællesgrej såsom trangiaer, telte og mad, så sørg for at have lidt ekstra plads i din oppakning til dette.
Du skal være 14-20 år for at deltage i denne tur