Det er vigtigt for mennesker at have et arbejde og føle sig som en del af samfundet. Derfor skal I prøve at lege en leg, der symboliserer, hvor svært det kan være at komme ind i en stærk gruppe.
Stil jer op i en cirkel - I symboliserer arbejdsmarkedet.
1 person skal være inde i cirklen og symbolisere et arbejde.
1 person uden for cirklen skal være en person, der gerne vil have arbejdet.
Nu er det cirklens opgave at arbejde sammen og forhindre, at vedkommende uden for cirklen fanger jobbet inde i midten. Skift roller, når jobbet er blevet fanget (eller rørt).
Hvordan føles det at være uden for cirklen?
Én ting er at have et arbejde. Noget andet er de arbejdsforhold, man skal arbejde under. Det er fx. ikke ligegyldigt, hvor meget man får i løn, hvor mange timer man skal arbejde uden pause, eller om sikkerheden er i orden på arbejdspladsen.
Overvej, hvad der kan være vigtigt, hvis du arbejder på en byggeplads? I en børnehave? I en kulmine? På en fabrik? I et fængsel? På et hospital? Kom selv på flere.
Undersøg, hvad ‘Fair Trade’ er, og hvad “race to the bottom” betyder.