Vil I prøve kræfter med at lave designs i Canva? Så er I kommet til det rette sted. I guiden her kan I læse, hvordan I får adgang til Canvas nonprofit premium version, og hvordan I uploader designelementer.
Trin 1: Ansøg om Canva nonprofit
Da KFUM-Spejderne er en nonprofit organisation, kan I som gruppe få adgang helt gratis til Canvas nonprofit premium version, som har en masse fordele. I kan blandt andet:
- Uploade KFUM-Spejdernes logo, så det er nemt og tilgængeligt i alle designs
- Gemme KFUM-Spejdernes font, så du kan lave overskrifter, afsnit og brødtekst, der matcher KFUM-Spejdernes design
- Gemme farverne fra KFUM-Spejdernes designguide, så du altid har den rigtige tørklæderød eller uniformsgrøn
- Lave skabeloner til fx invitationer mm., som du kan gemme og tilrette til næste event
Sådan søger I om adgang til Canva for nonprofit
Gå til Canva og opret en profil. Det gør du her. Vi anbefaler, at I bruger en fælles e-mail, som flere i gruppen har adgang til. Hvis I ikke allerede har en, kan I oprette en mailadresse til formålet.
Gå derefter til denne side, klik på "Ansøg om Canva til nonprofit" og herefter på "kom i gang":
- Vælg type af nonprofitorganisation: Registreret nonprofit
- Vælg organisations navn eller ID: Her indsætter I gruppens CVR-nr.
- Fulde navn: Brug gruppens navn, fx. KFUM-Spejderne i Andeby
- Bekræft e-mail: Brug den fælles email, I har oprettet.
Herefter uploader I eventuelle nødvendige dokumenter, der beviser jeres nonprofit-status (fx korpsets vedtægter eller en gruppekontrakt). Dokumenterne skal være i PDF-format.
Canva gennemgår jeres ansøgning og vender typisk tilbage inden for 7-10 dage via den angivne mailadresse. Husk at tjekke spam-mappen, hvis I ikke hører noget efter 10 dage.
Mulige afvisningsgrunde
Canva har strammet op på, hvem der går under kategorien nonprofit, så vær derfor opmærksomme på, hvad I skriver om jeres formål, hvordan I beskriver jeres spejderarbejde, og hvilken dokumentation I vedhæfter. I kan med fordel anvende beskrivelser som:
- Frivilligt foreningsliv
- Fællesskab
- Social indsats
- Frivillighed
- Almennyttig forening
Flere oplever at få deres ansøgning afvist med henvisning til, at de hører under Canva for Education, fordi deres beskrivelser ryger i kategorien "uddannelsesrelateret". Det er især, hvis der er brugt beskrivelser som:
- Læring
- (Undervisnings)forløb
- Pædagogiske mål
- Udvikling af børn og unge
Hvis I støder på problemer, kan I kontakte Canvas supportteam her. Vælg kategorien "Canva-abonnement" og derefter "Jeg vil høre mere om Canva nonprofit". Derefter kan I beskrive problemet. Hvis jeres ansøgning er blevet afvist, så nævn her, hvilke dokumenter I tidligere har sendt ind. I får typisk svar inden for et par dage.
Trin 2: Upload logo, font og farver
Når I har fået adgang til Canva premium, kan I lave et "varemærkesæt" (Brand kit), hvor I kan uploade KFUM-Spejdernes designelementer, så de er tilgængelige, hver gang I laver designs. I skal uploade KFUM-Spejdernes logo i diverse formater og vores farver, som I finder her: designguide og andre elementer. Designguiden viser også, hvilke fonte KFUM-Spejderne bruger. I Canva har i adgang til dem, der hedder Calibri og Source Sans Pro.
For at lave et varemærkesæt, klikker I på "Varemærkeplatform" i menuen til venstre. Herefter klikker I på "Tilføj nyt". Nu kan I se de forskellige kategorier, fx "logoer", "farver" og "skrifttyper" og uploade filerne.
Trin 3: Upload andre elementer
KFUM-Spejderne har en lang række grafiske elementer, som I kan bruge til at pifte jeres designs op. I finder dem sammen med designguiden. I uploader elementerne på samme måde og samme sted, som I uploadede logoerne i trin 4. Nederst på siden finder I kategorierne "Fotos", "Grafik" og "Ikoner". I kan frit uploade jeres egne fotos fra gruppen. Når I har uploadet elementerne, ligger de klar til jer, når I laver et design.
Trin 4: Sådan bruger I elementerne
Alle farverne, logoerne og elementerne I har uploadet, ligger nu klar til jer, så I altid kan finde dem frem, når I laver et nyt design.
Når I er gået i gang med et design, finder I elementerne i menuen til venstre.

Tip: I kan finde inspiration til layouts i designguiden, i vores udgivelser på Yumpu og på spejdertrykken.dk
Trin 5: Skabeloner
Hvis I ofte laver invitationer, Facebook opslag, flyers eller andet, kan det være en god idé at lave skabeloner. På den måde kan I hurtigt lave nye designs, der matcher dem I har lavet tidligere, men med nye informationer. Hvis I er flere i gruppen, der gerne vil arbejde i Canva, er det også en god måde at sørge for, at I laver ensartet materiale.
Sådan laver I en skabelon:
- Klik på "varemærkesæt" i menuen i venstre side på Canva
- Klik på "Varemærkeskabeloner" i menuen i venstre side
- Klik på "Tilføj nyt"
- Vælg den type skabelon du vil lave, fx et Instagram opslag
- Når skabelonen er færdig, kommer den til at ligge under Varemærkeskabeloner og kan nu anvendes til fremtidige designs.
Tip: I kan finde inspiration til layouts i designguiden, i vores udgivelser på Yumpu og på spejdertrykken.dk
Trin 6: Lav fede designs
Nu er I klar til at lave en masse fede opslag, invitationer, plakater og meget mere i KFUM-Spejdernes design. Canva er et meget brugervenligt program, og vi vil vædde på, at I hurtigt finder ud, af hvordan man laver de flotteste designs. Husk at "learning by doing" er vejen frem!