
Nu har du chancen for at deltage i Ung i Norden 2025, der i år finder sted på
Island fra den 17. til 19. oktober – og KFUM-spejderne har 2 pladser.
Temaet for årets arrangement er Environmental Sustainability
Island er en oplagt destination med sin storslåede natur, geotermiske energi og
bæredygtige løsninger – alt dette danner rammen for oplæg, workshops og
uforglemmelige oplevelser.
Praktiske oplysninger
- Programmet starter fredag den 17. oktober kl. 17:00 ved BSÍ busterminalen i Reykjavík
- Det slutter søndag den 19. oktober kl. 12:00 i Keflavík Internationale Lufthavn
- Inkluderer Golden Circle-tur (Þingvellir, Geysir, Gullfoss), alle måltider og overnatninger
- Hvert nordisk land kan sende 6 deltagere – KFUM-spejderne har 2 pladser
- Korpset dækker alle udgifter, inkl. rejse, ophold og deltagelse
- Deltagere skal være mellem 16 og 22 år
Hvis du har lyst til at være med, skal du sende en kort motiveret ansøgning til
richard@bjerregaard.net Deadline: senest den 5. juni 2025