Gør det nemt for jer selv: Brug gruppens fakturamail

Hjælp hinanden med at huske regningerne ved at bruge den fælles mail.

Foto: Andreas Thørring Bastrup

Alle grupper har en faktura-mailadresse, der fungerer som en fælles postkasse. Mailadressen er altid: faktura-xxxx@medlemsservice.spejdernet.dk (xxxx skal erstattes af jeres gruppenummer.)

Når denne mailadresse modtager en mail, så sendes en notifikation til gruppens “Fakturamodtagerteam”. Gruppens kasserer og økonomiassistenter er automatisk kommet med på fakturamodtagerteamet, og I kan selv tilføje flere ved behov. (Det sker i Medlemsservice, se Tips & Tricks nr. 62.)

Giv besked til korpskontoret

Når I giver denne mailadresse til leverandører og andre, der sender fakturaer til jer som vedhæftede PDF’er, kan I nemt være flere, der holder øje og hjælpe hinanden med at huske betalingerne.

Korpskontoret vil også gerne benytte jeres mailadresse til fx fakturaer på korpskontingent og kurser. Skriv til Lotte fra bogholderiet på lotte.klink@kfumspejderne.dk, hvis I er interesserede. Så slipper I også for at give besked alle steder, hvis I skifter kasserer. Faktura-mailadressen virker, uanset om I benytter Medlemsservice til regnskab eller ej. Men hvis I bruger Medlemsservice, så er der ydermere den fordel, at modtagne fakturaer automatisk oprettes som bogføringskladder i systemet, så du nemt kommer i mål med bogføringen af dem.

Skriv til os

Vi vil gerne benytte jeres fakturamail. Send den til os ved at skrive til Lotte fra bogholderiet på lotte.klink@kfumspejderne.dk

,

Læs også

Menu