Orientering fra hovedbestyrelsen – maj 2024

Landsmøde 2024 var det helt store tema på KFUM-Spejdernes hovedbestyrelsesmøde i weekenden den 25.-26. maj.

Houens Odde Spejdercenter
Foto: Johny Kristensen

Hovedbestyrelsens lovændringsforslag

Hovedbestyrelsen har nu fastlagt de fem lovændringsforslag, som hovedbestyrelsen ønsker behandlet på det kommende landsmøde. Forslagene kan inden længe findes på landsmødets hjemmesiden landsmoede.dk.

Forslag til formålsparagraf

Efter en sjov og lærerig proces, hvor alle medlemmer på kryds og tværs har kunnet dele sine idéer og holdninger, er hovedbestyrelsen nu klar med et forslag til, hvordan KFUM-Spejdernes formålsparagraf fremadrettet kan se ud. Hovedbestyrelsen ønsker at formålsparagraffen er en levende og integreret del af det ugentlige spejderarbejde. Det sker ved at reflektere over, hvordan gruppens aktiviteter bidrager til udlevelsen af formålet og ved at træne at kunne fortælle, hvad en spejder er, og hvad en spejder bidrager til samfundet med.

Den næste strategi

Hovedbestyrelsen lægger i juni sidste hånd på den kommende strategi. I udarbejdelsen har hovedbestyrelsen været meget optaget af at skabe en strategi, som sætter retning, og som er nem at forholde sig til.

Læs også

Menu