
Man kan næsten ikke tage på spejdertur uden at nyde et lækkert måltid mad over bål. Det er en god aktivitet at lave, hvad enten du er bæver, junior eller senior. I den nye kogebog ’Ild, mad og fællesskab’ kan du vælge imellem 69 opskrifter på retter, der alle har en ting til fælles: De indeholder kun grøntsager.
Opskrifterne er udviklet af organisationen Haver til Maver og testet af spejdere. Der har været fokus på den pædagogiske fremgangsmåde, hvor børnene skal tænde bål, beslutte sig for en grøntsagsret og finde det rette sted at spise sammen.
Så er du til bæredygtig madkunst og ønsker at dele det med dine spejdere, kan du finde bogen her.
Bæredygtig – bålmad – basta
Hvis du mangler yderligere inspiration til bæredygtig mad, kan du også prøve Giv et år-spejder fra 2018/2019 Rikke Haugaard Sørensens kogebog Bæredygtig – bålmad – basta, som tager udgangspunkt i tre punkter i Paletten. Der er god bredde på opskrifterne, lige fra selleribøffer med råkostsalat til brændende kærlighed med buffalo-orme-knas til de mere modige spejdere.
Find bogen som gratis pdf-download her: