De nye funktioner gør, at flere ting bliver lettere at håndtere og nemmere at holde styr på.
Det drejer sig blandt andet om:
- Ny spørgsmålstype under arrangementer – Prioritet. Du kan bede dine deltagere om at lave en prioriteret liste ud fra en række valgmuligheder. Fx om de helst vil stå for opvasken, brændehugning eller lejrbålet på sommerlejren.
- Ratefakturering. Skal I afsted på en dyr tur, og du ønsker at dele betalingen op i mindre bidder, så er det nu muligt ved hjælp af ratefakturering på arrangementer.
- SMS fra arrangementer. Fremover så kan du sende en SMS direkte til deltagere på et arrangement, hvis de har angivet deres mobilnummer ved tilmeldingen.
- Dokumenter på arrangementer. Du kan nu uploade dokumenter, fx indbydelse, deltagerbrev eller pakkelisten, så de bliver synlige på arrangementet og kan downloades af forældrene og deltagerne.
- Stiftelsesdato: På gruppens stamkort kommer et felt, hvor I kan angive gruppens stiftelsesdato. Så kan I nemt holde styr på, hvornår det er tid til at invitere til jubilæumsfest.
- Se betaler på kontingentoversigten: På kontingentoversigten tilføjes en kolonne, så du nemt kan se, hvem jeres børnemedlemmer har registreret som betaler.
Alle disse nye funktioner bliver tilgængelige i løbet af oktober måned.
På www.medlemsservice.nu kan du læse mere om alt det nye, og se hvordan du bruger det.
Mange efterårshilsner fra styregruppen for Medlemsservice I/S.