
Miljøskaber
Miljøskaber er overskriften for en række projekter, KFUM-Spejderne har lavet i partnerskab med "Grøn kirke".
Projekterne har det til fælles, at de kobler et kristent værdisæt med KFUM-Spejdernes arbejde med natur og friluftliv. Grøn Kirke arbejder netop med emnet omkring miljø og det kristne værdisæt, så partnerskabet er oplagt.
Kort fortalt er grund ideen at når nu vi har fået det flotte skaberværk i gave, så må vi også passe på det. Det gør vi ved at tænke grønt: Tænke på, hvordan vi bortskaffer vores affald, hvordan vi sparer på vandet og i et lidt større perspektiv, hvordan vi med vores handlinger kan sikre et godt miljø.
Aktivitetsmaterialer
Der er fremstillet to materialer indenfor miljøskaber-temaet. Du finder links til dem begge her på siden.
Det ene materiale er et aktivitetshæfte med tilhørende uniformsmærke, som passer til både ulve og spejdere - det kan afvikles hvornår på året det passer den enkelte enhed. Hæfte og mærker kan bestilles hos 55nord.
Det andet materiale er "Luther glade dage" som også indeholder aktiviteter til ulve og spejdere. Dette materiale lægger også op til, at man går pilgrimstur. Hvorlangt man går er ikke vigtigt, men aktiviteterne er tilpasset gåturen. Vandreskjoldet til dette materiale er desværre udgået.