Foto: Sus Lynge Dahl

 

Projektet startede op i november 2018 og forløb frem til januar 2020.

Håb til handling

Håb til handling var et klimaprojekt, hvor spejdergruppen havde rig mulighed for at deltage på flere forskellige måder. Fælles for alle aktiviteterne var at være med til at gøre en positiv forskel for klimaet - med særligt fokus på verdensmålene 12 og 13. 

Projektet var et partnerskab mellem KFUM-Spejderne, Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp – tre samarbejdspartnere, der deler et stærkt værdifællesskab om at beskytte naturen og tage vare på kloden. 

Vi ved, at klimaforandringerne er et globalt fænomen, og vi har alle mulighed for at være med til at gøre en forskel gennem en aktiv indsats. Små skridt tæller også. 

Hvad gik projektet ud på? 

  • Der blev udgivet et hæfte med en masse sjove, spændende og udfordrende aktiviteter for spejdere i alderen 11-14 år. Alle aktiviteterne handler om klimaet, og hvordan I i juniorenheden eller i troppen kan gøre en konkret forskel for klimaforandringerne.
  • Som spejdergruppe har I mulighed for at blive et lokalt kraftcenter ved at samarbejde med jeres lokale kirke omkring aktiviteter til gavn for klimaet. Vi kalder det partnerskaber, hvor kirken kan danne ramme omkring nogle sjove og udviklende aktiviteter. Der er masser af idéer, vi gerne deler. 
  • På KFUM-Spejdernes YouTube-kanal finder I en række videoer, der handler om vores globale fælles ansvar for at gøre noget for klimaet. Videoerne viser, hvordan de i Uganda laver aktiviteter, der gavner klimaet og dermed deres dagligdag. Aktiviteterne fra Uganda er også med i hæftet, lige til at bruge til jeres spejdermøder.
  • KFUM-Spejdernes aktivitetsdatabase blev opdateret med en masse klimaaktiviteter, som I kan bruge i alle enheder. 

I er meget velkomne til at kontakte os for at høre mere om projektet.

Kontakt

Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte os her:

Projektleder Sus Lynge Dahl 
Telefon 2222 9423
sus@kfumspejderne.dk