
Danmark Spiser Sammen foregår i uge 17 i 2019 og arrangeres af Folkebevægelsen mod Ensomhed.
I de sidste 2 år deltog mere end 30 spejdergrupper fra KFUM-Spejderne og bød lokale på fællesspisning en aften i løbet af ugen. I 2019 kommer arrangementet igen, hvor KFUM-Spejderne igen vil deltage.
Deltag i fællesskabet
Danmark Spiser Sammen er bygget op om to typer af arrangementer
- Trin 1-arrangement
- Trin 2-arrangement
Trin 1-arrangementer er store fællesspisninger arrangeret i fem store danske byer. Her er plads til mellem 300 og 500 gæster.
Trin 2-arrangementer er mindre fællesspisninger, som arrangeres lokalt af medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det er her, at lokale grupper hos KFUM-Spejderne inviterer indenfor.
Inviter lokalområdet indenfor
En fællesspisning er er en god lejlighed til at få ekstra opmærksomhed i jeres lokalområde og invitere potentielle spejdere indenfor.
Nogle grupper, som har holdt fællesspisninger i forbindelse med Danmark Spiser Sammen, vælger efterfølgende at invitere til flere fællesspisninger. Se evt. guiden til højre.
I skal huske at tilmelde arrangementet via www.danmarkspisersammen.dk hvis i deltager.
Bliv inspireret af Tunesien
Gratis kogebog til dig der deltager i Danmark Spiser Sammen.
Igennem KFUM-Spejdernes venskab med den tunesiske spejderbevægelse, er kogebogen "Tunesien på Tungen" blevet til.Tunesien på Tungen sendes gratis til alle grupper som deltager i Danmark Spiser Sammen.
Er din gruppe interesseret i at få Tunesien på Tungen tilsendt, kan du skrive til pda@tunisiadenmark.com. Deltager du ikke i Danmark Spiser Sammen, kan Tunesien på Tungen også købes gennem 55Nord her
Download KFUM-Spejdernes hæfte fuld af gode idéer til at lave fællesspisninger
![]() | Download |
En del af Folkebevægelsen mod Ensomhed
KFUM-Spejderne og over 80 andre forskellige organisationer, virksomheder m.m. er gået sammen under Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sammen arrangerer de blandt andet Danmark Spiser Sammen i uge 17 for at bringe mennesker sammen om et måltid mad.
Visionen er at halvere ensomheden i Danmark inden 2020.
Frivillige forpligtende fællesskaber
I KFUM-Spejderne bidrager vi til folkebevægelsen med et børne- og ungdomsperspektiv og et fokus på en stærk, forebyggende indsats, der er baseret på frivillige forpligtende fællesskaber.
KFUM-Spejderne er en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed og støtter Danmark Spiser Sammen.